

Forbereder Sarah Jessica Parker sig til sin rolle som Carrie Bradshaw?
Om ikke alt for længe skal vi genforenes med vores Cosmopolitan-drikkende veninder fra ’Sex and the City’ i den nye reboot, ’And Just Like That’. Vi kommer dog til at mangle både skønne og frisindede Samantha Jones (Kim Cattral) og de to dejlige mænd, Mr. Big (Chris Noth) og Steve Brady (David Eigenberg).
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Men Carrie (Sarah Jessica Parker), Charlotte (Kristin Davis) og Miranda (Cynthia Nixon) skal vi heldigvis stadig følge i livets op- og nedture – og vi glæder os!
Og det er vi vist ikke de eneste, som gør. Sarah Jessica Parker var nemlig for nyligt spottet i New York City i et outfit, som meget vel kunne have været Carrie Bradshaws.
Læs også: 8 skjulte tegn, kun den sande Sex and the City-fan har opdaget
Carries stil er eksperimenterende, cool og gerne opsigtsvækkende. Hun er ikke bange for at tage chancer, og har gang på gang inspireret mange af os andre til farverige kjoler, crop tops og krøllet hår – selvfølgelig altid akkompagneret af et par Manolo Blahnik-stiletter.
Sarah bød Carrie velkommen tilbage iført en blomstret kjole over en tie-dye bluse, opsigtsvækkende, lyserøde logo Gucci-sokker og smukke, knaldrøde stiletter fra sit eget mærke. Hun toppede looket med en smuk camel-farvet frakke og et cool tweed-mundbind.

Hvis dette er, hvad vi kan forvente af Carrie i den nye reboot, så ved vi, at gensynet endnu en gang både bliver stilfuldt og eksperimenterende!
Hvis du, ligesom os, ikke kan få nok af hverken Sarah Jessica Parker eller hendes alter ego, Carrie Bradshaw, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 8 gange, hvor de to har klædt sig ens.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Caroline Bille Brahe: "Jeg er mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk"

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Bedst i test: Disse natmasker udfører arbejdet, mens du sover

Ny favoritcafé og bukser i forårstriber: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen
