Julie Rudbæk får dig til at grine, men hvad synes hun selv er sjovt?

Julie Rudbæk ser først og fremmest sig selv som skuespiller, selv om hun også skriver og instruerer. Hun synes, det bliver rigtig sjovt, når det er genkendeligt og sætter gerne sin egen historie og forfængelighed på spil.

Læs vores interview med Julie Rudbæk, som er en del af en interviewrække på ELLE.dk med fem af de allersjoveste kvinder i Danmark: skuespiller Bodil Jørgensen, komiker Nina Rask, tv-vært Signe Molde og komiker Eva Jin.

Jeg synes, mange ting er sjove, og jeg er til forskellige former for humor. Jeg er selvfølgelig til den form, jeg selv laver: Den, der tager afsæt i virkeligheden, og som gør det sjovt, fordi man kan genkende det. Jeg kan blive mere pinlig over det, hvis jeg selv kan spejle mig i det, og så bliver jeg ramt.

Der er også andre i branchen, som laver ting, jeg ikke selv ville lave, men som jeg respekterer og beundrer. For eksempel ‘Den korte radioavis’ med Frederik Cilius som jeg har gået på DR’s satiretalenthold med. Han kan finde ud af en humor, der er så skarp og klog og politisk, som jeg ikke føler, jeg skal lave, men det griner jeg vildt meget af.

De sjoveste mennesker er dem med god timing. De allerdygtigste skuespillere vi har i Danmark, er alle sammen sjove, men det er fordi de har timing. Jeg elsker Lars Brygmann, Nikolaj Lie-Kaas, Sidse Babett Knudsen, Sofie Gråbøl og Paprika Steen. Jeg gider ikke have mast en joke ned i halsen, men når det er underspillet og skarpt, griner jeg.

Jeg gik på DR Talentholdet i 2011-2012, og det var der, jeg kom ind i det hele. Jeg troede, jeg ”bare” skulle være skuespiller, men DR søgte otte satiretalenter, og jeg kom ind som den eneste kvinde. Den var ikke gået i dag.

Her fandt jeg ud af, at humor var mange forskellige ting, og at man kan være sjov på mange forskellige måder. Man behøver ikke hele tiden at cracke jokes, for humor er et håndværk. Her blev jeg kastet ud i radio og sketeches og børneprogrammer, ting der danner grundlag for alt det, jeg arbejder med nu. Når jeg tænker tilbage, tror jeg Talentholdet var det bedste, der er sket for mig, fordi jeg lærte at kaste mig ud i en helt masse ting.

Jeg ser mest mig selv som skuespiller, instruktør og manusforfatter og derefter komiker, selv om jeg godt ved, at jeg primært arbejder indenfor den sjove genre. Mit arbejdsliv er blevet meget sjovere, fordi jeg gør lidt af det hele. Selv ret store skuespillere er jo arbejdsløse 50 % af tiden, men fordi jeg har udvidet mit spektum og også skriver og instruerer – og får tilbud på det fra andre, så kan jeg fylde min kalender op.

Jeg er på mange måder uskolet. Det har været ’learing by doing’. Jeg har gået på en skuespillerskole, men ikke ’den rigtige’, og jeg er ikke uddannet hverken manusforfatter eller instruktør. Jeg har bare lært det, fordi jeg har fået lov. Jeg er meget taknemmelig og stolt over, jeg nu også har fået lov til at lave en spillefilm (Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags første spillefilm, ‘Elsker dig for tiden’, havde premiere i december 2022, red.)

Jesper og jeg arbejdede benhårdt på vores tv-serie ‘29’, men succes handler også om held og god timing. Der var fokus på at lade talenter få plads, da vi begyndte på ‘29’, så det faldt godt i hak. Jeg har selvfølgelig også fået mange afvisninger. Man skal jo også turde at fejle for at blive god.

Jeg er også forfængelig ligesom mange andre kvinder, men man skal slippe noget kontrol, hvis man skal være sjov og turde gå med det. Måske er det derfor, der er færre kvinder i det her fag. Heldigvis kommer flere og flere kvinder indenfor komik, og det er en virkelig god ting. Altså jeg kan da godt lide at se godt ud, men du kan godt være en feminin kvinde og være sjov.

Meget af det jeg har lavet de sidste år, har handlet om at turde at dele ud af mit liv og mig selv. Det kræver mod at turde at sige: Hey, jeg er over 30 og single og desperat og ved ikke, hvad jeg skal. Men det er det hele værd, når det bliver velmodtaget fra folk, der kan spejle sig i det og føler sig set og hørt.

Det sidste år, mens jeg har arbejdet på ‘Elsker dig for tiden’, har jeg dykket særlig meget ned i dating, kærlighed og alt i den dur. Jeg er selv i 30’erne, så det er meget det, det handler om i min omgangskreds. Jeg står selv et sted i mit liv, hvor jeg er single og gerne vil have børn og hele pakken på et tidspunkt, men i hele den her research til filmen, har jeg også prøvet at mærke efter: Vil jeg overhovedet det? Eller er det fordi, det er det tog, alle andre står på? Det er jo et økosystem, for jeg har været optaget af det på grund af filmen, men filmen er jo også udspringet af, hvad Jesper og jeg er optaget af.

Lige nu arbejder vi på en kommende tv-serie til DR, ‘Bag enhver mand’, der bliver en workplace-serie, der handler om restau-rationsbranchen. Tematisk er det noget helt andet, end det det vi tidligere har lavet. Den handler om køn og magt og forandring i samfundet. Den er også en kommentar til kønskampen og kompleksiteten i wokesamfundet: Er jeg feminist nok? Er jeg søstersolidarisk nok nu? Har jeg selv oplevet noget krænkende? Nej, det synes jeg egentlig ikke, jeg har, men er det så forkert?

Jeg synes ikke, vi skal begrænse os i forhold til humoren, man kan lave sjov med det meste, så længe vinklen er i orden. I denne serie vil vi gerne vise kompleksitet. Det handler ikke om, at alle boomere er idioter, eller alle de woke er hysteriske, men på den ene side, på den anden side. Og for mig hænger drama og komik bare så meget sammen. Det er ligesom med livet … okay dybt … men det er jo både sjovt og alvorligt.