Følg ELLE på Instagram
@elledanmark


nyt magasin december elle

Simone Tang i rollen som Agnete i Nils Malmros’ Kærestesorger

Simone Tang kan meget vel vise sig at stå foran et stort gennembrud som skuespiller. I tre år, fra hun var 15, har hun spillet rollen som Agnete i Nils Malmros længe ventede film Kærestesorger om unge i 1960’erne.

ELLE har spurgt det 18-årige talent om ...

At spille den samme rolle i tre år
Det har været specielt og sjovt, og man lærer sin rolle rigtig godt at kende og opdager hele tiden nye ting. Og så kan jeg også mærke, at jeg selv har rykket mig meget rent skuespilmæssigt.

At være ung i 1960’erne
Der er selvfølgelig moden, som adskiller sig fra i dag, men også måden vi taler på. For eksempel måtte vi ikke sige ’okay’, for det brugte man ikke på samme måde dengang. Og så var kærester og sex mere tabuiserede emner dengang. Det var ikke noget, man snakkede om.

Den sværeste scene
Det var den, hvor jeg skulle græde. Jeg ville ikke bruge hjælpemidler, for det skulle være ærligt. Det endte med, at jeg blev så sur og skuffet over mig selv, fordi jeg ikke kunne, at jeg rent faktisk begyndte at græde. Men det er en svær kunst at holde den, når scenen skal skydes fra flere forskellige vinkler.

Den sjoveste scene
Jeg skulle gå ned ad en trappe og sige to sætninger, men lige før Nils Malmros sagde ’værsgo’, lavede hende, der spillede min bedste veninde, en pruttelyd i mit øre, så jeg fik grineflip. Jeg skulle være alvorlig, og vi havde 50 statister, der skulle gå ned ad trappen bag os, men jeg kunne ikke lade være med at grine. Vi måtte tage den om flere gange.

Nils Malmros
Han er en meget speciel mand, men på en dejlig måde, lidt vores alle sammens morfar. Han går meget op i sine film og kom flere gange til at kalde os vores rollers navne. Han er meget dygtig til at få den ægte følelse frem i sine film, så det har været fedt at være en del af.

Se traileren til Kærestesorger her

 

Gem
  • 19. februar 2010 - kl. 12:17
    det er en rigtig fin og god artikel. Det er en rigitg dygtig pige.

Relateret artikler

    elle abo chloe tilbud
    Abonnement banner julegave
    Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk