Kultur
Kultur

Kongeligt vingesus og lyskunst i mørket: Månedens kulturanbefalinger med Christoffer Mygind Juul

af Christoffer Mygind Juul 8/01/2024
Få en januar under historiens vingesus med alt fra kunst og grafisk design til underholdende fjernsyn og en vaskeægte konge, der alt sammen er blandt ELLEs journalists anbefalinger til månedens kulturoplevelser

Remake af filmklassiker
Skuespillere som Taraji P. Henson og Fantasia Barrino er med til at genoplive den Oscar-nominerede “Farven Lilla” fra 1985 om at finde sin egen stemme i en brutal verden. Genindspilningen, der er baseret på musicalversionen af Alice Walkers bestseller fra 1982 af samme navn, har allerede modtaget flere nomineringer for skuespilpræstationerne.

‘Farven lilla’. Dansk biografpremiere den 18. januar. Læs mere her.

Foto: Warner Bros.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kunst møder historie på SMK
Tag med en tur gennem 1500-tallets Europa og Istanbul med kunsten som udgangspunkt, når SMK udstiller Melchoir Lorcks fascinerede træsnits-værker fra sine rejser som kongelig illustrator. Særligt Lorcks 11 meter lange panoramabillede af Istanbul er til at falde i svime over, mens kunstnerens dragtbøger over befolkningens påklædning er ligeså fascinerende.

‘Melchoir Lorck En kunstner på rejse’ på SMK frem til 3. marts 2024. Læs mere her.

Foto: Statens Museum for Kunst

Velduftende rum
Er shopping kultur? Ja, hvis du elsker gennemtænkte rum ligeså meget som undertegnede og kan anse butiksbesøg som oplevelser. Der er parfumebrandets Le Labos butik i Store Strandstræde, hvor det New York-baseret parfumeri har skabt et råt og velduftende rum til deres populære dufte som Santal 33 og Lavende 31, der bestemt er et besøg værd.

Le Labo, Store Strandstræde 14A. Læs mere her.

Foto: Privat

Fra dronning til konge
Det blev en historisk nytårstale, da dronning Margrethe i samme omgang annoncerede sin abdikation. Endnu mere historisk bliver det, når Kronprins Frederik bliver udråbt som konge af Danmark den 14. januar fra Christiansborgs balkon. Det sker klokken 15.00 efter et statsråd, hvor dronning Margrethe officielt overgiver tronen til sin søn.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Lysende vinterkunst
Selv om Copenhagen Light Festival officielt først åbner den 2. februar, skydes festivalen allerede i gang på Vestre Kirkegård i januar. Her vil Sankt Annæ Gymnasiekor sørge for smukke toner i Nordre Kapel, hvor du kan opleve lysperformance og unik lyskunst ved den officielle åbning af den årlige lysfestival.

Copenhagen Light Festival x Bavnehøj. Torsdag d. 18. januar kl. 16.30-19.30. Læs mere her.

Foto: Copenhagen Light Festival
Copenhagen Light Festival

Københavnsk plakatkunst
Se eller gense nogle af de ikoniske turistplakater for København fra 1960’erne, når Københavns Museum går bag om kunstneren Ib Antoni. Her kan du se både kendte værker og aldrig tidligere udstillede originale tegninger, skitser og designs fra manden, der satte København på verdenskortet som æstetisk højborg.

‘Da København blev Wonderful’ på Københavns Museum frem til 29. februar 2024. Læs mere her.

Foto: Antoni Legacy

Dronning Margrethes slotte
I anledning af dronningens abdicering, har DER fundet en masse guld fra gemmerne, der er genial optakt til tronskiftet. Særligt serien ‘Dronningens Slotte’ fra 2016 er et gensyn værd. Her viser Daisy rundt i fire af Kongehusets mest kendte slotte på afslappet facon med rig indsigt og ikke mindst humor.

‘Dronningens Slotte’ på DRTV. Læs mere her.

Foto: DR

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her