Kædebæltet er tilbage, og du kan godt forberede dig på en sommer i bedste J.Lo-stil
Selvom det kan virke underligt, at 00’erne er tilbage – fordi har vi ikke lige levet midt i dem? Så er det ved at være umuligt at undgå at lægge mærke til de mange 00’er trends og tendenser, som langsomt sniger sig ind i modebilledet.
Nyeste tilføjelse er det glimtende og spraglede kædebælte: smykket til din talje.
Bæltet har været en Chanel-signatur længe, og især deres forårskollektion i 1995 bød på et look, vi ikke ville have noget imod at hoppe i. Den lyserøde crop-polo sammen med den sorte, højtaljede slidsnederdel med den glimtende kæde i taljen, giver os nemlig de helt rigtige vibes til en aften i byen.
Læs også: Sådan får du flottere Instagrambilleder
Dronningen over dem alle, når det kommer til kædebæltet, rocker det selvfølgelig med lavtaljede jeans, bar mave og store hoops. I musikvideoen til Jennifer Lopez’ 2001-hit, ’Love Don’t Cost a Thing’, drømmer vi os væk til palmer, dans på stranden, 00’er retouchering og selvfølgelig kædebælter. Se med i videoen herunder.
Læs også: 10 items til et elegant look, der skiller sig ud
Kædebæltet var da også i designernes tanker, da de præsenterede deres AW21-kollektioner. Her var der alt fra Eckhaus Lattas simple kæde til Dolce & Gabbanas opsigtsvækkende kæde med både perler og logo.
Hvis du endnu ikke er overbevist, så se med herunder, hvor vi har fundet to influencers, som rocker looket.
Læs også: 10 items til et lækkert lag-på-lag forårslook
Og hvis du drømmer om endnu flere 00’er trends, så kan du læse mere om deres fashion comeback lige HER, og i galleriet herunder kan du se 15 af de ting, som alle teenagere drømte om i 00’erne – mon du kan nikke genkendende til nogle af dem?