Svenske House of Dagmar: ”Vi elsker København og den afslappede atmosfære”

House of Dagmar
Foto: ELLE

Brandet 'House of Dagmar' blev etableret i 2005 af de tre svenske søstre Karin Söderlind, Kristina Tjäder og Sofia Wallenstam. Sammen driver de 'House of Dagmar', hvor de skaber sofistikerede og sensuelle designs til den selvsikre kvinde.

Navnet 'House of Dagmar' stammer fra deres primære inspirationskilde, som er deres bedstemor, der hed Dagmar.

Læs også: Kirstin Liljegren: "Min største catwalk-drøm er at gå Victoria's Secret Show"

I år valgte de tre søstre at afholde deres SS17-show under Københavns modeuge, og showet fandt sted i Børsens smukke lokaler. 

ELLE mødte søstrene, inden showet skulle stå, til en snak om, hvorfor de netop har valgt at vise deres kollektion under Københavns modeuge og for at høre lidt om deres næste store projekt. Læs med her:

Det er jeres første modeshow her i København - hvad ser I frem til?

"Det bliver rigtig godt at møde alle de internationale kunder og presse, som kommer her til København. Og at vise vores show for et bredere publikum, især danskerne." siger Sofia.

"Og jeg tror heller ikke, at danskerne ved ret meget om os, så det gør det meget spændende at vise vores show her."  fortsætter Kristina.

Hvad kan I især godt lide ved Københavns modeuge?

"Jeg tror, det er hele atmosfæren. Vi elsker danskerne, fordi de er tilbagelænede og har en afslappet livsstil, det er rigtig dejligt."  fortæller Karin.

"Og jeg tror, at de andre brands, der er her, er gode brands at vise vores show sammen med i denne uge. Nogenlunde på samme niveau, og så er det spændende for os at holde show i en ny by og en ny modeuge, det giver en god energi." uddyber Kristina.

Hvilke ord, beskriver bedst jeres SS17-kollektion?

"Jeg vil sige, at vi har taget udgangspunkt i de mest grundlæggende ting som f.eks. den traditionelle hvide skjorte eller sweater, og så har vi gjort dem mere radikale. F.eks. har vi ændret skjorten, så den er blevet mere som en kjole, og vi har ændret strikkens form, overdrevet volumen, brugt cutting og detaljer."  forklarer Kristina.

"Inspirationen er 'fra natur til teknologi."  tilføjer Sofia.

Har I nogle spændende nye projekter i den nærmeste fremtid?

"Mange, vi åbner f.eks. en ny butik til september i stormagasinet ‘NK’ i Stockholm. Og at være her til modeugen er også en stor ny ting for os. Vi håber, det vil give en større viden omkring vores brand på det danske marked." fortæller søstrene.

Hvad med at åbne en butik i København?

"Ja, det håber vi rigtig meget på at gøre snart. Det ville være vidunderligt. Vi snakker om at gøre det." siger de tre søstre afslutningvist.

Vi håber meget, at House of Dagmar snart åbner en butik her i København, men indtil da, har vi heldigvis deres webshop.

Læs også: Saks Potts: "Vi er et Københavner-brand, og derfor synes vi, at det er vigtigt at bakke den danske modeuge op"

I galleriet kan du se hele deres fine SS17-kollektion, som de fremviste på Børsen torsdag den 11. august 2016.

Svenske House of Dagmar: ”Vi elsker København og den afslappede atmosfære”

Relaterede artikler