ELLE nr. 100 | Kom med til fejringen af ELLE nr. 100 og se alle billederne her

ELLE har eksisteret siden 2008 i Danmark, og i januar i år kunne vi sende magasin nr. 100 til tryk. ELLE lader aldrig en anledning til at lade champagnepropperne springe passere, og derfor kunne vi naturligvis ikke lade en storslået milepæl som ELLE nr. 100 gå ubemærket hen. Derfor sendte vi d. 19. januar bud efter alle de dygtige mennesker, der gennem hele vores 100 magasiner lange rejse har gjort og stadig gør det muligt for os at skabe det magasin og det univers, som vi ELLEsker!

Læs også: Her er ELLEs 100 forsider - hvilken er din favorit?

Fejringen var en anledning til at se tilbage på de otte år og 100 udgivelser, der er gået, og ikke mindst sige tak til alle de mennesker, der har været en del af ELLE gennem årene. De er alle med til at give ELLE det fremsynede internationale format, det knivskarpe modefokus og de inspirerende features og interviews, der kun kan opnås, når man arbejder med branchens aller-bedste, og som hver måned gør ELLE til et indholdsrigt magasin, der med et chikt glimt i øjet taler til intelligente, danske kvinder.

Læs også: ELLE nr. 100 er på gaden nu - få et sneak peak i jubilæumsudgaven her

Dette lagde ELLEs Editor-in-Chief, Cecilie Ingdal, også stor vægt på i sin tale under festen, hvor hun ligeledes understregede det unikke i, at store dele af den faste ELLE redaktion i dag overvejene består af personer, der har været med på ELLE-rejsen (næsten) side den spæde start for otte år siden. Cecilie Ingdal, der har været chefredaktør på dansk ELLE lige siden det allerførste magasin, sagde i sin tale:

”… den gang havde jeg måske nok håbet, at jeg selv ville stå her - 100 udgaver senere – og byde velkommen til fejring af ELLE, men jeg havde på ingen måde turde drømme om at store dele af den redaktion, der var med til at starte ELLE eller kom til ret hurtigt derefter – stadig ville have lyst til at være med på ELLEs-eventyret 8,5 år senere”.

I sin tale understregede Cecilie Ingdal desuden, at Danmark, til trods for sin beskedne størrelse, høster stor international anerkendelse fra det franske ELLE-ophav, og at vores 45 internationale ”ELLE søstre” verden over, ofte kigger til den måde, vi gør det på for inspiration til deres udgivelser.

Læs også: Mandagsmuse: ELLEs Chefredaktrice Cecilie Ingdal

Og det med udgivelserne er værd at holde fast i, for i tillæg til de 100 magasiner, der er blevet udgivet taktfast hver måned siden september 2008, så har dansk ELLE under visionær ledelse af Cecilie Ingdal også søsat et hav af events og print-produkter:

”…  ELLE Travel og herremagasinet Dossier er de seneste i rækken. Og til maj kan vi fejre fem år med Danmarks største modeprisfest ELLE Style Awards. Det samme kan vores version af interiørmagasinet ELLE Decoration til efteråret – og så har jeg slet ikke nævnt at vores største SoMe-platform Instagram stormer mod 100.000 fans …” sagde Cecilie Ingdal i sin tale.

Køb ELLE nr. 100 her

Men vigtigst for ELLEs succes, sagde Cecilie Ingdal, er dog det team, der hver dag knokler for at skabe et helstøbt univers, der klæder danske kvinder lidt bedre på:

”For at skabe den danske udgave af verdens største modemagasin er i den grad summen af et dedikeret, passioneret, nysgerrigt, begavet, vidende, stilfuldt og ikke mindst loyalt team.”Cecilie Ingdal fremhævede desuden den kæmpe stab af dygtige, kreative og nytænkende freelancere, der hver måned hjælper os i tilblivelsen af ELLE, og fremhævede særligt to, der har været med fra starten, nemlig ELLEs hoffotograf Asger Mortensen og Uffe Buchard, der som Cecilie Ingdal sagde, efterhånden er ELLEs ”altmuligmodemand”.

Læs også: ELLE redaktionen: Sådan fik vi vores job på ELLE (+ vores bedste karriere-råd)

Vi takker alle for at være med til at fejre ELLE nr. 100 og glæder os allerede til at skabe de næste 100 magasiner! 

Kom med til ELLEs pyjamas-party i videoen nedenfor, og kig gennem galleriet og se alle de skønne detaljer fra ELLE nr. 100 festen!

Se alle detaljerne fra ELLE nr. 100 festen i galleriet neden for og på #ELLE100 på instagram

Læs også: ELLE-redaktionen: Det havde vi på til ELLE nr. 100 PJ-party

ELLE nr. 100 | Se alle festbillederne her

 

Relaterede artikler