Fredagsklummen Rose Maria: "Dengang jeg drak morgenkaffe med Gwyneth Paltrow og andre øjeblikke fra det sidste årti"

Illustration: Mette Boesgaard

Det er ret vildt, der der med, at der kun er få uger til, at vi går ind i et helt nyt årti, ikke? Altså, det er 2020 om lidt, og for at være helt ærlig synes jeg stadig, at det lyder som noget fra en fjern galakse og ikke som et årstal, jeg på nogen måde er gammel nok til at være i. Men hvad er der egentligt sket det sidste årti på min konto? 

Giv et ELLE-abonnement på 12, 8 eller 4 numre af ELLE.

Jeg har…

  • … boet i fire lande og syv lejligheder
  • … fyldt min kamerarulle med 44.898 billeder (tak, Apple iCloud)
  • … besøgt i hvert fald 26 lande og omtrent dobbelt så mange lufthavne. Og jeg har givet op på at tælle timerne i luften
  • … fået en længere videregående uddannelse og kravlet op ad den professionelle karrierestige fra praktikant, til juniorkonsulent til PR konsulent, digitalredaktør til multiblæksprutte på ELLE
  • … haft en blog og lukket en blog (RIP www.byrosemaria.com)
  • … set alle sæsoner af Game of Thrones. Tre gange. 
  • … uddannet mig til yogainstruktør og været til over 1000 yoga-klasser (!) 
  • … tvunget flere potteplanter i døden, end jeg vil stå ved
  • … besteget et bjerg
  • … fået 6 tatoveringer

… og det er bare et lillebitte udpluk af de ting, der kan gøres op i en punktliste. For hvad med alle de oplevelser, der ligger bag under åringene? Som eksempelvis at jeg tilfældigvis crashede Gwyneth Paltrows morgenkaffe-ritual, da jeg sidste år var i New York? At jeg så ikke opdagede, at det var hende, og lystigt komplementerede hende for hendes valg af morgenkåbe er så en anden sag, men om det hører til på glimmer-kaminhylden? Ja! 

Læs også: Fredagsklummen // Katrine: "6 julebud, vi kan overveje..."

Et andet minde, der springer frem er dengang Chris Hemsworth sagde “jeg elsker dig” til mig. Eller rettere, han sagde det på polsk - og det var ved nærmere eftertanke nok primært henvendt til min polske ELLE-kollega.Vi interviewede ham sammen, da han var ansigt for en ny Hugo Boss parfume, og de søde ord dryppede fra hans mund som honning, da han sagde, at det vigtigste man skulle lære at sige på alle sprog var ‘hej’ og ‘jeg elsker dig’. Jeg holder stadig på, at der var en dybere mening med de ord, og at de var henvendt til mig. #callmemrshemsworth

Der var også den surrealistiske oplevelse engang i New York, hvor min veninde og jeg på en bytur på Boom Boom Room i New York mødte en fyr, der inviterede os med til en fest hos ‘en af hans gode venner’. Vi krydsede Manhattan i en Hummer limosine (før det blev politrisk ukorrekt) og endte på en jamaikansk undergrunds-club med tunge røgslør og reggae-musik. Hans ven viste sig at være Jean Paul. Dén Jean Paul.

Min 20-års fødselsdag, som faldt blot tre måneder inde i første år af 10’erne, er ikke værd at berette om. Den blev spenderet på et 7-timers layover med et knust hjerte, dobbeltsidet lungebetændelse og ingen kontanter i Moskvas charmerende koldkrigs-lignende Sheremetyevo lufthavn. Min 25-års fødselsdag derimod fejrede jeg i Paris på klubben Titty Twister (fans af Tarrantino-splatteren From Dusk til Dawn vil forstå referencen), hvor mine lokale venner havde arrangeret en fest for mig. Den involverede masser af champagne og en kæmpemæssig lyserød lagkage i skumslik med stjernekastere. De havde selvfølgelig osgå sørget for en masse gæster, Jeg var dog lidt skuffet over manglen på flotte unge fyre og overtallet af sleske gamle mænd. Særlingen med det sorte, klistrede hår, der skulende havde mumlet tillykke, viste sig dog at være Quintin T selv, og den halvskaldede gamle mand ved nabobordet, som jeg forgæves havde forsøgt at genne væk, var Prins Albert af Monaco. 

Namedroppingen stopper her. For det var sådan set ikke det jeg ville frem til. Jeg ville nærmere komme ind på, at det også er lidt bizart at stå overfor år 2020 - året hvor jeg fylder 30, og tænke på, om jeg er der, jeg troede jeg ville være i mit liv, da det årti, der snart går på held, begyndte. 

Læs også: Fredagsklummen // Rose Maria: "Kære fyr på Tinder"

Svaret er nej. Jeg troede ærligt talt, at jeg ville være meget mere sat. Måske have børn, og i hvert fald være mere ‘voksen’ end jeg føler mig 95% af tiden. Faktum er at jeg stadig er single, holder sleepovers med mine veninder og smækker mig ude… Jævnligt.

Men har jeg oplevet det, jeg havde håbet på? Ja, og endda meget mere, end jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig. 

Så selvom livet sjælendt udvikler sig, som man tror, så byder det også på meget mere, end man regner med - både på godt og ondt. Og alle oplevelser tæller. 

Så 2020 - 2030: Jeg er klar på at se, hvad du har oppe i ærmet. Og så trøster jeg mig med at trediverne er de nye 20’ere, hvilket snildt giver mig ti år mere til at få villa-vovse-volvo scenariet til at blive en realitet. Hvis altså det er det, der ligger i kortene for mig. 

 

Godt nytår! 

Relaterede artikler