Fredagsklummen Anne P: Om forsyningsangst, forvirring og forelskelse

Illustration Mette Boesgaard
Jeg var på en pressetur til Riga i sidste uge. Jeg har rejst så helt eventyrligt meget, men aldrig været i Letland. Jeg synes også, at Latvia, som de selv kalder landet,  lyder smukkere, så den går jeg umiddelbart med.
 
Måske er det fordi det lyder lidt mere syngende eller europæisk, og til landets store glæde bliver de åbenbart også betegnet som en del af Nordeuropa nu fremfor Østeuropa. Det klinger bare ikke helt lige så attraktivt åbenbart. 
 
Der var kun halvanden times flyvetur til Riga, og de 90 minutter i luften gik med kneveren med en af mine to rejsekammerater, der sad ved siden af mig i den lille propelflyver. Næsten på skødet af hinanden fik vi vendt verdenssituationen, inden vi landede i 24 grader.
 
 
Jeg skulle besøge det økologiske hudplejemærke Mádara, som jeg troede var et fint lille mærke, der havde egen fabrik cirka ti minutter fra Rigas lufthavn. På trods af fabrikkens tætte beliggenhed til lufthavnen, kørte vi rundt i godt og vel 30 minutter, før chaufføren simpelthen gav op – og det på trods af, at han på et tidspunkt både sad med hans iPhone i venstre hånd, og en iPad i højre hånd med diverse vejfinder-apps aktiveret. Mine to medrejsende og jeg fik nok af den til dels farlige og noget afslappede tilgang til bilkørsel, og af at køre i ring i bund og grund, og bad ham køre ind til siden. Der stod vi så i et industrikvarter udenfor Riga rimelig fortabte. Den kyndige presseansvarlige tog naturligvis aktion, og fik selve grundlæggeren af Mádara til at komme og hente os i hendes flyder af en BMW, inden min forsyningsangst kom i fuldt udbrud. 
 
 
Hvad der så skulle vise sig at være ret så ironisk var, at Lotte, som grundlæggeren hedder – petit a statur med fineste porcelænshud og en helt enorm viden om hudpleje, bæredygtighed og økologicertificeringer - blev nødt til at sætte bilens gps til, fordi det åbenbart er helt umuligt at finde rundt i det totalt nybyggede industrikvarter, for at hun kunne finde tilbage til hendes egen fabrik og hovedkvarter. Altså var den multitaskende taxachauffør måske slet ikke så ilde til hans job, som vi på dansk ærligt talt fik nævnt op til flere gange, alt imens vi kørte i ring. 
 
Vi havde to dage i Riga, hvor jeg blev fyldt op af indtryk og informationer, og denne tur vil med sikkerhed bl.a. udmunde sig i en artikel i ELLE om mærket og den historie på en eller anden måde.
 
Men én ting kan jeg dog afsløre allerede nu. Mádara er ikke et lille fin økologisk hudplejemærke. Det er et kæmpestort økologisk mærke, der producerer mere end to tons ansigtscremer om dagen (!!), et mærke som jeg ærligt talt er blevet godt og grundigt forelsket i, og som jeg har alle intentioner om at indlede et forhold til – også selvom det måske bliver lidt ensidigt. 
 
Foto: PR
 

Relaterede artikler