

Sarah Jessica Parker deler særligt billede til SATC-superfans’ begejstring
Skuespillerinde Sarah Jessica Parker har delt et billede på sin Instagram, som i den grad genskaber gode (og mindre gode) SATC-minder.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sarah postede nemlig et billede af et par ødelagte, blå Manolo Blahniks med brun rem og hvide knapper – og med tydelige tyggemærker.
Læs også: 'Sex and the City' får sin første non-binære karakter
Billedet referer selvfølgelig til sæson 4, afsnit 13 af ’Sex and the City’, hvor Aiden var flyttet ind hos Carrie efter, at de havde fundet sammen igen for anden gang. Carrie og Aiden var i gang med et skænderi omkring Carries mange sko, da stilikonet pludselig opdager, at Pete, Aidens hund, har sig en 'tyggefest' med Carries Manolo Blahniks ude på badeværelset. ”Den hund skylder mig 389 dollars!” får hun herefter råbt.
Læs også: To ikoniske mandlige karakterer bliver ikke en del af reboot
De mange ’Sex and the City’-superfans var da heller ikke et sekund i tvivl om, hvilken scene Sarah refererede til med billedet. Kommentarfeltet blev derfor hurtigt spækket med kommentarer som: ”Peeetttteee! Du kan ikke købe dem, de er fra omkring 1996” og ”Vis det ikke til mig, vis det OVERHOVEDET ikke til mig,” som begge var ikoniske udtalelser fra Carrie efter skotilfældet.
Du kan se den ikoniske scene herunder:
Sarah blev da også helt rørt over, hvor godt folk kunne genkalde øjeblikket, og kommenterede selv:
”Jeg kan bare ikke glemme, hvor meget alle ved, og kan huske. Det forbløffer mig, og rør mig. Meget! X.”
Læs også: Skaberne bag SATC-efterfølgeren afslører, hvordan de skriver Samantha ud
Det er vist sikkert at sige, at vi igen kommer til at se en masse til Carries mange Manolo Blahniks, men hvad med Pete og Aiden? Lå der mon mere bag billedet end som så?
Læs også: 5 ting, du ikke ved om Sarah Jessica Parker
Psst … Du kan læse mere om den nye SATC-reboot lige HER, og du kan i galleriet herunder opdage 8 skjulte tegn fra ’Sex and the City’, som det efter sigende kun skulle være superfans, som har opdaget!
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Makeupartisten guider: Bryntricket alle burde kende

Prinsesse Kate af Wales viser det pæneste pandehår, vi længe har set

Lave støvler og ulden cardigan: Ugens bedste budgetfund

Shoppegalleri: 12 cool støvler til din efterårsgarderobe
