Opskrift Pappardelle med cremet tomatsauce og bøffelmozzarella

Foto: Stephanie Bang

Det her er en virkelig lækker pastaret, som jeg laver herhjemme når den står på en rigtig forkælelsesmiddag. Du kan evt. lave en simpel grøn salat til.

Ingredienser:

  • 4 hvidløgsfed
  • 3 tsk. tørre chiliflager
  • Olivenolie til stegning
  • 20 gram smør
  • 40 gram tomatpure
  • 450 gram god tomatsauce
  • 1 potte frisk basilikum
  • 75 gram armesan
  • Balsamicoeddike
  • 1 spsk. agavesirup
  • 100 gram kalamataoliven u. sten
  • 250 gram bøffelmozzarella
  • 2 spsk. oregano
  • 400 gram pappardelle pasta
  • Salt
  • Peber

 

Læs også: Ovnbagte gulerødder med timian og chili.

 

Fremgangsmåde:

  • Pres hvidløg og svits det på panden i olie og smør sammen med chiliflager. Tilsæt tomatpure og svits yderligere.
  • Hæld tomatsauce på panden og rør rundt.
  • Hak basilikum fint og riv parmesan fint på et rivejern. Rør begge dele i saucen på panden.
  • Kom balsamico i saucen og smag til med agavesirup.  Krydr også godt med salt og peber.
  • Lad saucen stå og simre ved lav varme i et par minutter.
  • Sæt vand over til spaghetti. Kog den til du synes, den er færdig, der må gerne være lidt bid.
  • Gem en lille smule af pastavandet til saucen.
  • Halver kalamataoliven og rør dem i tomatsaucen.
  • Når spaghettien er kogt færdig, skal den op på panden og røres sammen med tomatsaucen. Her kan du tilsætte en smule af pastavandet og røre godt rundt.
  • Server den færdige spaghetti med stykker af frisk mozzarella og drys med tørret oregano.

 

 

Relaterede artikler