May Lifschitz
Foto: Kavian Borhani
Skønhed

Skuespiller og model May Lifschitz: Denne mascara har givet mig en aha-oplevelse

Af Maria Frederikke Munch Thorgaard 19/09/2023
Vi besøgte skuespiller og model May Lifschitz og talte med hende om hendes beautyrutiner.

28-årige May Lifschitz er skuespiller og model, aktuel i serien Foundation på Apple TV+ og i gang med prøver på teaterforestillingen Slim på Teater Får302 samt optagelser på sæson to af DR-serien Orkestret. Hun kalder sig selv makeupnørd og værdsætter de mange muligheder, makeup giver. Vi besøgte hende.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad går du mest op i? Hud? Makeup? Eller hår?
100 procent makeup. Som skuespiller – og som transkønnet kvinde – er det med at kunne transformere sig alfa omega og en kæmpe del af mit liv. Det har åbnet mange muligheder for mig. Den transformation man kan opnå gennem makeup, har jeg altid været dybt fascineret af, og det dyrker jeg stadig.

Foto: Kavian Borhani
Rudolph Care
Når May Lifschitz skal ud, kan hun godt finde på at gå all in på glimmer og sten. Hun bruger gerne Rudolph Cares læbepomade ’Intense Lip Treat’ til at sætte det fast med. De to glimmere her er fra den kinesiske butik Chao Chao.

Hvad er det første og sidste produkt, du bruger på en dag?
En creme fra Biologique Recherche, som er vildt lækker. Den er inspireret af fosterfedt og lægger sig derfor som en beskyttende hinde på huden. Jeg kan mærke, at den giver min hud så meget fugt. Den fungerer også godt som base under makeup, fordi jeg har tør hud. Hvis man har lidt mere olieret hud, skal man nok lige bruge en matterende primer først.

Hvor lang tid bruger du på at gøre dig klar om morgenen?
Det kan tage alt mellem 10 minutter og en time, hvis jeg har tid. Jeg kan gode lide at starte med at lave en kop macha og på den måde prøve at komme lidt i zen. Hvis jeg skal ud til events og være social, kan jeg godt lide at vende blikket lidt indad og finde ro inden.

Skifter du tit ud i dine produkter, eller er du trofast?
Jeg er glad for at prøve nye produkter, men har selvfølgelig også nogle, jeg har brugt i årevis. I vinter prøvede jeg Biologique Recherche for første gang, og det føltes som next level hudpleje.

Hvilket produkt anbefaler du oftest til andre?
Jeg hører tit mine veninder klage over, at øjenskyggen ikke bliver siddende, og så giver jeg dem altid Macs ’24-Hour Extend Eye Base’- øjenprimer.

Hvad er din yndlingsbeautyritual?
At vælge min makeup. Når jeg vågner om morgenen, beslutter jeg, ’hvilken kvinde vil jeg være i dag’. Jeg er en kæmpe makeupnørd, og jeg arbejdede hos Mac i tre år, mens jeg studerede. Jeg elsker at have et makeupmæssigt element, der stikker lidt ud. Det kunne være blå eyeliner, blå vipper, en farvet øjenskygge eller farvede læber. I dag er det pink øjenskygge. For mig er det vigtigt at have det sjovt med beauty.

Foto: Kavian Borhani
Blå makeup
May Lifschitz’ makeup består altid af et element, der ”gakker ud”, som hun siger. Det kunne f.eks. være blå mascara og blå eyeliner – her fra hhv. Kiko og Make Up For Ever.

Er der en type produkt, du har særligt mange af?
Jeg har virkelig mange concealere. Jeg kan godt lide at have en jævn og ensartet base, som en concealer kan give. Og jeg kan også virkelig godt lide at kunne vælge mellem de forskellige teksturer, en concealer kan have. Hvis jeg skal have røde læber, så synes jeg, huden skal være helt clean, og det kræver en concealer med høj dækkeevne. Jeg har lige fået en ny fra Ariana Grandes mærke R.E.M. Beauty, hvor jeg bare tænkte ’wauw’!

Foto: Kavian Borhani
Concealer
Den type produkt, May Lifschitz har flest af, er concealere fra forskellige mærker med forskellige teksturer. Senest er hun blevet glad for den cremede og heldækkende ’Sweetener Concealer’ fra R.E.M. Beauty.

Hvad er din største beautymæssige aha-oplevelse?
Min seneste aha-oplevelse var en mascara fra Fenty Beauty. Den er virkelig god. Jeg oplever generelt, at det godt kan betale sig at bruge lidt ekstra penge på en mascara.

Foto: Kavian Borhani
MAscara
May Lifschitz siger selv, at hun er ”doven” med sit hår, og når hun bruger Kevin Murphys ’Blow Dry Ever Bounce’-spray kan hun nøjes med at style sit hår to gange om ugen. ’Hella Thicc’-mascaraen fra Fenty Beauty og ’Strobe Dewy Skin Tint’ fra Mac er hendes seneste makeupfavoritter.

Hvad er det billigste produkt, du bruger?
Mine eyelinere. Jeg har eyeliner på hver dag, så jeg bruger dem hurtigt op. Jeg vælger derfor altid en fra Rimmel, Maybelline eller L’Oréal Paris, for jeg har lagt mærke til, at de dyre eyelinere ikke er bedre end de billigere.

Biologique Recherche
Mens de dyreste produkter på May Lifschitz’ badeværelse er fra La Mer og Biologique Recherche, er de billigste hendes eyelinere fra mærker som Rimmel, L’Oréal Paris og Maybelline, som ifølge hende kan det samme som alle de dyre eyelinere, hun tidligere har brugt.

Hvilket produkt har fulgt dig flest år?
Der er nok tre … Jeg startede som model som 16-årig, så jeg har lært meget af makeupartister. Jeg kan huske, at jeg til en kampagneskydning fik anbefalet Tromborgs ’Creamy Lip Cheek Eye Powder Misty Brown’, som man kan bruge på alle mulige måder. Så er der Weledas ’Skin Food’, og det er nok kedeligt at nævne den, for det gør alle andre også, men det er et godt produkt, der giver glowy hud, du kan bruge den som highlighter, på kroppen eller på sår. Jeg har også brugt Embryolisses ’Lait Crème Concentré’ i mange år, som er en god vandbaseret og let creme, der fungerer godt som base under makeup. Og så har jeg jo helt glemt Macs ’Face and Body’-foundation, som har en let dækkeevne, og som man ikke kan mærke, man har på – den har også fulgt mig mange år.

Foto: Kavian Borhani
Mac
Blandt produkterne der har fulgt May Lifschitz flest år, finder man bl.a. Macs ’Face and Body’-foundation. ”Når man varmer den op med hænderne, glider den bare ind i huden, og den sætter sig ikke i porerne,” forklarer hun.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her