Foto: Kavian Borhani
Beautytricks

De her skønhedsprodukter sværger makeupartist Marie Thomsen til

af Maria Frederikke Munch Thorgaard 4/03/2021
Hvilke produkter og rutiner sværger nogle af landets mest beautykyndige og velplejede kvinder til? ELLE har kigget indenfor hos makeupartist Marie Thomsen, der til trods for at have flere produkter end de fleste, har nogle meget specifikke favoritter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kan du beskrive din beautyrutine morgen og aften?

"Jeg begynder dagen med at vaske mit ansigt med en vaskeklud, som har en let eksfolierende effekt. Jeg bruger bare nogle fra Magasin. Så bruger jeg en mist, for selv om huden er fugtig efter at være blevet vasket, kan jeg alligevel godt lide det ekstra, en mist giver. Derefter serum. For tiden er jeg ret glad for ’Hydra Floral White Petal’ fra Decléor efterfulgt af ’Vitamin Face Oil’ fra Woods Copenhagen. Jeg elsker olier, fordi de får huden til at føles ekstra næret og giver samtidig den smukkeste glød. Dernæst en dagcreme, og her har jeg stadig ikke fundet en, der er både fed i konsistensen og aktiv, så jeg bruger Weledas ’Skin Food’, der kun opfylder det første kriterium. Så øjencreme og til slut solcreme – året rundt. Om aftenen renser jeg med Bobbi Browns ’Soothing Cleansing Oil’ og Glossiers ’Milky Oil Make Up Remover’, hvis jeg har haft makeup på. Lige nu afslutter jeg med Bio Effects ’30 Day Treatment’. Jeg har hørt fra kollegaer, at den er rigtig god, og her på dag syv er jeg fuld af forventning."

Hvordan plejer du dit hår?

"Gennem flere år vaskede jeg det slet ikke med shampoo, jeg skyllede det kun. Inden det blev selvrensende, brugte jeg dog en del tørshampoo, men da håret vænnede sig til ikke at blive vasket, fik jeg det flotteste, mest fyldige hår. På et tidspunkt fik jeg desværre tør hovedbund og måtte igen i gang med at vaske håret, så det gør jeg én gang om ugen. Om aftenen reder jeg mit hår igennem med min Mason Pearson-børste og sætter det op i en knold, som jeg sover med. Det løfter ligesom håret, fordi hårstråene natten over vænner sig til at vende opad, og så vågner jeg heller ikke med hår, der er blevet fedtet af diverse hudplejeprodukter. Om morgenen laver jeg bølger i håret med mit Dyson-glattejern."

Læs også: 5 beauty-influencers, som du bør følge

Hvordan ser hhv. dit hverdags- og festmakeuplook ud?

"Man siger jo, at makeupartister ikke selv bruger særlig meget makeup, og det passer til dels også for mig. Jeg kan bedst lide, når det ser helt naturligt ud. Nogle dage tager jeg lidt mascara på og kun på de øverste vipper – jeg kan godt lide det løft, det giver. Min solcreme fra Karmameju har lidt farve i sig, som udjævner hudtonen, og ellers bruger jeg måske lidt concealer under øjnene og ved næsefløjene. Mine bryn er ikke så kraftige – jeg var jo teenager i 90’erne – så dem hjælper jeg med bryngelen ’Tinted Brow Mascara’ fra Nyx. Jeg synes, de laver nogle flotte, kølige nuancer, hvilket jeg foretrækker til bryn. Jeg er også begyndt at tegne nogle af mine skønhedspletter i ansigtet op med en øjenbrynstusch fra Mac. Til fest skruer jeg lidt mere op og bruger blush fra Glossier og highlighter fra Rms. Af og til tilføjer jeg også et miks af røde matte læbestifter fra Mac."

Hvilket produkt køber du igen og igen?

"Weledas ’Skin Food’, mine favoritmascaraer ’Extended Play Lash’ fra Mac og Bobbi Browns ’Eye Opening Mascara’. Beauté Pacifiques ’Vitamin A Anti-Wrinkle Booster’ – den er jeg vendt tilbage til i 15 år. Og Diptyques parfumer. Hvilket produkt har givet dig den største aha-oplevelse? Igennem min tid som beautynørd har jeg heldigvis haft mange, men min seneste er Bioeffects øjenmasker. Det er, som om de giver øjenomgivelserne et retouch. Jeg får lyst til at bruge dem i hele ansigtet. Og så må jeg også sige Woods Copenhagens ’Intense Peel Mask’. Den er virkelig blevet en favorit, fordi den er så effektiv."

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her