

Weekday lancerer plantebaseret denim-kollektion
Det svenske highstreet-brand, Weekday, har i samarbejde med tech-startuppen, Agraloop, udviklet en plantebaseret denim-kollektion.
Agraloop transformerer madaffald, i dette tilfælde affald fra produktion af hampefrøolie, til bio-fibre, som så kan bruges til tøjproduktion.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hampeplanten er én af de hurtigst voksende planter, og har hverken brug for en masse vand, energi eller pesticider - hvorfor den anses for værende mere bæredygtig end for eksempel bomuld.
Læs også: Zara Larsson danser iført kendt, dansk brand
Weekdays Responsible Designer, Alice Shulman, fortæller om brugen af hamp i kollektionen:
”Materialet har en interessant rå struktur. Vi valgte ikke at farve materialet for meget, men valgte i stedet at lade det tale for sig selv. Materialet indbyder til skulpturelle forme, så vi fokuserede på netop dét – at lave enkelte stand-alone pieces, som både er skulpturelle og alsidige takket være snøredetaljerne. Jeg elsker at arbejde med denne slags grove materialer, specielt i kombination med noget blødere – det er mixet, som gør det luksus.”
Læs også: Her er de 9 største ss21 trends, du skal kende
Med inspiration fra ”den moderne skovhugger” har Weekday kreeret en kollektion til den bevidste forbruger med et holistisk mindset og en æstetisk kant.
Kollektionen består af signatur denim-pieces, som er nytænkende og adskiller sig fra tanken om, hvordan denim ”bør være”.
Et stort fokus hos Weekday har været, at gøre kollektionen brugbar og alsidig, og der er derfor tænkt på detaljerne:
”Snøredetaljerne på jakken, bukserne og nederdelen giver dig mange forskellige stylingmuligheder. Du kan for eksempel afmontere ærmerne på jakken og transformere den til en vest, eller tage snørerne ud af bukserne og nederdelen for selv at tilpasse tøjet til din stil.”
Alle denim-pieces i kollektionen består af 22% hampefibre, 30% genanvendt bomuld og 48% økologisk bomuld. Alle jerseyprodukter består af 100% økologisk bomuld – herudover er hele kollektionen kun farvet med plantebaseret farve.
Kollektionen er tilgængelig online fra d. 4. marts 2021 – tag et smugkig på Weekdays fine, plantebaserede denim-kollektion i galleriet herunder.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Elizabeth Debicki stjæler rampelyset med helt særlig kjole til 'The Crown' premiere

Opfølgeren til hypet (og udsolgt) neglelak er landet - og timingen er perfekt

Gaveguide: 16 lækre julegaver til under 250 kroner

Se billedet: Rihanna byder julen velkommen med ny hårfarve
