AW16 ifølge Uffe Buchard: ”Verden er af lave – også på de interne modefronter”

Modeekspert Uffe Buchard gæstede oktober-nummeret af ELLE, hvor han i artiklen ”A/W 2016 ifølge Uffe”, gav sit bud på moden anno efteråret 2016. Her giver vi dig Uffes interessante pointer fra modens internationale landskab, der rummer alt fra de rebelske modehuse, der gør oprør mod branchens traditionelle modeshow, en status på modehusenes mange mellemkollektioner samt et kig mod modens nye ”influencers” mod øst.

”Sovjet er det nye sort fristes man til at sige,” skriver Uffe Buchard i sin artikel til ELLE, som blev bragt i oktober, og samtidig tager Uffe os med på en jordomrejse til de store modehuses mellemkollektioner; resort og pre-fall: ”Tager man sig selv alvorligt i modens superliga lige nu, så afholder man gerne mindst fire shows om året,” skriver Uffe og henviser til, at modehusenes mellemkollektioner, der ligger midt i sæsonen, har vist sig at være en lukrativ forretning.

Og de store modehuse som Chanel, Louis Vuitton og Gucci kæmper om opmærksomheden fra de selviscene bloggere og ”influencers” – i kampens hede gælder alle kneb: ”Hvad er en romkugle uden krymmel,” spørger Uffe og henviser til, at de udenlandske modehuse ikke kan få nok af iscenesættelse, tøjparader og dramatik. For vi kender alle det gamle trick: Fancy indpakning øger interessen for indholdet.

Og dermed beskriver Uffe, hvordan Chanel valgte at vise sit resortshow på åben gade i det før så kommunistiske Cuba, som er ved at åbne sig op mod Vesten. Men Uffe gætter på, at de lokale cubanere sikkert har spurgt sig selv: ”Who the fuck is Coco?” da Karl Lagerfelds modeller skridte ned af gaden i Havanna. Chanels resortshow på Cuba skulle Louis Vuitton selvfølgelig trumfe ved at invitere 500 gæster til show i Rio de Janeiro i Brasilien, hvor showet blev holdt udendørs på Oscar Niemeyers legendariske Niterói-museum. Og toppen af lagkagen stod Gucci for, da det italienske modehus rykkede teltpælene til Westminster Abbey i London, hvor prinsesse Diana er begravet, for at vise en ”maratonkollektion” på hele 96 looks svarende til tre shows: ”Hvilke energipiller spiser Guccis Alessandro Michele?” vil Uffe gerne vide.

Læs også: Christopher Bailey: "Derfor dropper Burberry det traditionelle modeshow"

Tilbage i Paris er det imidlertid Sovjet, som er det nye sort, beretter velinformerede Uffe, og selvom han sikkert har ret i, at Kardashian-klanen ikke hopper med på den kolde krigs æstetik, så er de cool kids i Los Angeles og Stockholm med på bølgen som den russiske trekløver: Designer Gosha Rubchinskiy, powerstylisten Lotta Volkova og designer Demna Gvasalia står i spidsen for. Ifølge Uffe er resultatet et look, der minder om de sovjetiske gymnasters ol-dragter fra 1984. ”Hvem havde set den komme?” spørger Uffe.

Noget andet, som nogle måske havde set komme, men som ikke desto mindre er nyt, er opgøret med modens etablerede system. For selvom Uffe i første linje slår fast, at moden drives af det nye, og uafbrudt er anfægtet af samtiden på godt og ondt, så er der alligevel mange konservative kræfter i branchens top, som ikke har formået at rykke og repositionere sig i takt med omverdenen. Det har ifølge Uffe ført til: Forstokkede systemer i forhold til modeuger, subjektive sæsoner og generelt en unødvendig stigmatiserende måde at fremvise kollektioner på.

Som modreaktion gør modehuse som Burberry, Loewe og Tom Ford op med det traditionelle modeshow og indfører ”see-now-buy-now” konceptet, der giver forbrugerene mulighed for at købe det, de ser på catwalken med det samme. Uffe slår dog fast, at eksempelvis Burberrys prøven kræfter med det nye koncept, imidlertid lige så meget er et spørgsmål om sorte tal på bundlinjen – og dernæst kan alt ifølge Uffe ende i kaos, for hvordan ved vi så egentlig, hvilken designer der viser hvad hvornår? ”Det bliver utvivlsomt sæsonvarens endeligt,” slår Uffe fast.

Se også: Dior bekræfter: Maria Grazia Chiuri er ny kreativ direktør

Noget andet der hurtigt kan ændre sig i modebranchen er de respektive chefdesigneres position hos de store, internationale modehuse. ”For ingen er bedre end det sidste show, de har præsenteret,” fastlår Uffe og referer til den udskiftning, som vi lige har set blandt modens top-chefdesignere. På de tre år som Saint Laurents chefdesigner fordoblede Heidi Slimane husets indtægter, før han forlod jobbet. Alber Elbaz løftede Lanvin til nye højder, og Céline blev først gloværdig, da Phoebe Philo kom til med sit stiliserede look. Sidstnævnte sidder stadig på posten som chefdesigner, men de to andre er skiftet ud med henholdsvis Bouchra Jarrar for Lanvin og Anthony Vaccarello for Saint Laurent.

For ikke at glemme den første kvinde i stolen hos Dior, Maria Grazia Chiuri, der overtager tjansen som chefdesigner efter Raf Simons. Uffe påpeger, at da Raf Simons sagde farvel til Dior responderede husets salgskurve promte med negative tal, hvorimod man ved indsættelsen af ”Da Wunderkind” Demna Gvasalia hos Balenciaga opnåede status, som et af verdens hotteste modehuse – alene pga. af Gvasalias hypede navn. ”Anticiperet succes kan være lige så godt som den egentlige i modens verden, hvor kejseren som bekendt ikke altid har tøj på," er Uffes kommentar. Tilbage står spørgsmålet, hvordan de nye chefdesignere klarer at løfte opgaven efter deres forgængere – ”man føler angstneurosens koldsved på deres vegne,” slutter Uffe.

Kig med i galleriet og se billeder af de designere og modehuse, som Uffe omtaler i artiklen: