Shopping

Mød Cecilie Lassen og se hendes nye kollektion for Won Hundred

af Emilie Bech Zerlang 11/09/2014
Won Hundred og Cecilie Lassens designsamarbejde fortsætter og 'ACT 2' er netop landet i butikkerne! Mød den smukke balletpige til en chit chat og se billeder af kollektionen...

ELLE har været på besøg hos Won Hundred og mødt Cecilie Lassen, der står bag den nye kollektion "Won Hundred x Cecilie Lassen ACT 2". Kollektionen er 2. ud af i alt 3 kollektioner, hvor Cecilie Lassen, der har danset ballet i over 23 år, har skabt en capsule-kollektion med inspiration fra ballettens verden; både i form af farvevalg, prints, navne og tøj-sammensætninger.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Cheap'n'chic - få looket på budget!

ELLE har mødt til den smukke designer og balletdanser til en snak om den fine, fine kollektion.. Læs med her...

Hvorfor ville du gerne lave tøj i samarbejde med Won Hundred?

Won Hundred og jeg lavede et projekt sammen tidligere til New York Fashion Week, hvor vi var nogle forskellige mennesker, der blev interviewet omkring kærlighed. Dét synes jeg profilerede deres brand ret fedt, og det var en anderledes måde at vise deres tøj på. Derefter kontaktede Won Hundred mig, fordi de godt kunne lide min stil og bad mig komme med et udspil til 3 kollektioner. Og dét jeg ved noget om, er balletten, og eftersom en ballet altid er 3 akter, var det balletten jeg havde i fokus. Det synes de lød fedt, og derfor kom det i spil. Så der har egentlig bare hele tiden været en rigtig god forståelse mellem mig og Won Hundred.

Hvad kendetegner Cecilie Lassen x Won Hundred kollektionen ACT 2?

Den er konceptuel, fordi den er bygget op som en ballet med en første akt, anden akt og tredje akt. I de akter er jeg - og Won Hundred - dikteret af "hjemme - ude - hjemme", som det hedder i ballettens verden. Anden akt er så den "drømmende og den hvide" akt. Generelt vil jeg sige, at, der hvor man kan se mig i de tre kollektioner er i forhold til, at jeg rigtig godt kan lide at være "comfortable". Jeg kan godt lide, at tøjet er lavet af nogle gode materialer, og at der er bevægelsesfrihed. Så derfor er der meget oversize - selv i de mere feminine styles. Der skal være plads til kroppen, og så skal man selv farve tøjet med sin personlighed. Det er der, at man ser "mig" mest i kollektionen.

Hvor har du hentet inspiration til den nye kollektion?

Det er kun gennem ballettens verden. Der er mange direkte referencer til balletten - fx svane-sweateren, som også er opkaldt efter en af vores største ballerinaer, som netop dansede Svaneprinsessen. Sweateren er så sat sammen med Hübbe-buksen, fordi de to dansede partiet sammen. Han var prinsen, og hun var prinsessen. Der er derfor tænkt meget over hvorfor de forskellige styles, hedder det, de gør.

Du er tidligere balletdanserinde - hvordan har det været, at gå fra at udtrykke sig gennem dans til nu at udtrykke sig gennem tøjdesign?

Jeg har følt, at der har været en rød tråd hele vejen. Hele mit liv har handlet om æstetik, ballet, kunst, musik og mode. Så på den måde hænger det sammen. Det har bare været mig, der har fået lov til at gå med min fantasi og prøve at give balletten et mere hverdagsagtigt udtryk og putte det ud i gadebilledet. Så det har føltes ret naturligt.

Har du en favorit fra den nye kollektion?

Ja! Den ternede frakke er jeg nærmest flyttet ind i, og så er jeg også ret glad for de grå Hübbe-bukser. Derudover står Svane-sweateren mig meget nært, da hende, som den er opkaldt efter, gik bort sidste år og var min mentor.

Vi glæder os allerede til at den sidste Cecilie Lassen x Won Hundred ACT 3 kollektion - hvad kan vi forvente af den, sammenlignet med de to første?

Vi er allerede i fuld gang med den sidste ACT 3. Det bliver en spring/summer kollektion og så er 3. akt "De levede lykkeligt til deres dages ende"-akten. Det er her, hvor de to får hinanden. I materialevalget vil der indgå noget neopren og PVC, så det bliver sådan lidt "space-age"- agtigt. Selvom det er en festkollektion, vil der ikke være noget bling, men i stedet en masse feminintet med kant, og fokus på snit - på den måde kan man have det på til både hverdag, men i den grad også til fest!

Kollektionen består af 10 styles, hvor der indgår masser af blonder, en læder shopper med tilhørende pung og et par sko.

Læs også: Cecilie Lassen: Derfor er hun et stilikon

Kollektionen, som bliver lanceret fredag d. 12. september 2014, vil blive solgt i Won Hundreds egne butikker i hhv. Illum på 2. sal, i Aarhus og online på wonhundred.com. Priserne starter fra 400kr for en jersey top til 2000kr for en blondekjole.

Se billeder af den fine kollektion i galleriet nedenfor.

Psst.. Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og kigger du med fra mobilen, 'swiper' du bare!

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her