Derfor er Cecilie Lassen et stilikon
Foto: PR
Celebrity style

Cecilie Lassen: Derfor er hun et stilikon

Af 0 11/07/2016
Den tidligere balletdanser Cecilie Lassen har bevist, at modgang kan vendes til medgang. Læs historien om, hvordan hendes karriere som ballerina sluttede, men samtidig åbnede op for en nyt og anderledes liv fuld af overraskelser. Mød stilikonet Cecilie Lassen, og bliv klogere på hendes livs vendepunkt.

Derfor skal du kende Cecilie Lassen:

Hun er modig, nysgerrig og har god stil - Cecilie Lassen har formået at gå nye spændende veje og gribe forskellige muligheder, når de har budt sig - hun ser fremad istedet for bagud, selvom hun mistede det eneste liv, hun kendte. Derfor har vi valgt at sætte fokus på hende og hendes historie, som en inspiration til alle, der står over for et af livets krumspring.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da hun var 4 år, begyndte Cecilie Lassen at danse ballet, og hun var overbevist om, at det var det, hun skulle resten af sit liv. Fra hun er 16 år, danser hun ballet på Det Kongelige Teater, hvor hun er godt på vej til at blive en kæmpe stjerne. Bl.a. vinder hun i 2005 Reumerts Talentpris. Ved siden af balletten er hun model hos bureauet Unique Models.

Men efter 24 år i dansens tegn, sætter en permanent hofteskade en stopper for karrieren som professionel balletdanser, og tvinger den 30-årige Cecilie Lassen til at lægge dansen på hylden. Hun beskriver selv den afbrudte karriere som en ulykkelig kærlighedshistorie, men ikke desto mindre vendte hun nedturen til en ny karriere som freelancer, der allerede har bragt hende langt.

Det skemalagte balletliv blev byttet ud med en mere 'almindelig' tilværelse, der bl.a. har budt på jobbet som paneldeltager i DR2s 'Smagsdommerne', værtsrollen på 'Danmarks Næste Topmodel', dommertjansen på 'Danmark har Talent', jobs som meddesigner for Won Hundred og diverse modeljobs.

Læs også: Derfor er Gun-Britt Zeller et stilikon

Som 31-årig møder Cecilie Lassen sin nuværende kæreste, Silas Bjerregaard, der er sanger i bandet Turboweekend. Hun møder ham på en semi-blind date, der er sat op af en fælles kammerat. Kaffe bliver til øl, der bliver til middag, der bliver til fest og ender i et kys. Daten blev starten på ægte kærlighed, for parret blev nemlig gift i efteråret 2016.

Cecilie Lassen kan udover tøjdesigner, model og balletdanser m.m. også skrive skuespillerinde på CV’et. Hun har nemlig hovedrollen i kærlighedsfilmen ’De standhaftige’, der handler om en balletdanser og en elitesoldat, der forelsker sig. Cecilie Lassen har fået overvældende ros for sit skuespil, eftersom det er hendes debut som skuespillerinde, og fordi hun ikke er uddannet skuespiller.

Hvem:

Cecilie B. Lassen, født 20. oktober 1981. Opvokset på Østerbro i København.

Højdepunkter:

1999 - Bliver optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole

2000 - Bliver ansat i Corps de ballet

2002 - Er i mandebladet M!

2005 - Vinder Reumerts Talentpris

2010 - Når sin karrieres højdepunkt med hovedrollen som Teresina i Bournonvilles ’Napoli’

2012 - Må stoppe sin balletkarriere pga. en permanent hofteskade

2013 - Møder kæresten Silas Bjerregaard via en fælles ven

2013 - Er en del af dommerpanelet i programmet ’Smagsdommerne’ på DR2

2014 - Designer sin første ud af tre tøjkollektioner i samarbejde med brandet Won Hundred (Won Hundred x Cecilie Lassen ACT 1, 2 og 3)

2015 - Er vært på ’Danmarks Næste Topmodel’ sæson 6

2015 - Bliver forlovet med kæresten Silas Bjerregaard på en ferie til Ibiza

2015 - Er en del af dommerpanelet i ’Danmark har Talent’ på TV2

2016 – Har sin filmdebut i kærlighedsfilmen ’De standhaftige’, hvor hun spiller en balletdanser.

2016 - Blev gift med Silas Bjerregaard i september

2017 - Fødte sønnen Alvin

Bonusinfo:

Cecilie Lassen har ikke droppet balletten helt, for hun drømmer om en dag at komme tilbage til Det Kongelige Teater og undervise eller instruere ballet. Det ser ud til, at Cecilie Lassen kan mestre alt, hun sætter sig for, og det har vi stor respekt for.

I galleriet har vi samlet billeder af den skønne Cecilie Lassens bedste stiløjeblikke.

Psst ... Klik eller 'swipe' dig igennem galleriet.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her