Maanesten, ny butik i København
Foto: PR
Mode

Populært smykkebrand slår dørene op for ny flagskibsbutik, du skal forbi

af Julie Sofie Hauritz og Dina Saugman 15/10/2021
Vi har en farvestrålende og glitrende nyhed til alle jer, der også elsker smykker! Maanesten åbner endnu en butik i København, og det ser ud til, at vi kan forvente en endnu større butik med endnu flere smykker, vi med sikkerhed vil forelske os i.

Du fortjener at funkle om kap mod stjernerne, og dette bliver der rig mulighed for, når Maanesten åbner endnu en butik i København, der er stor nok til, at smykkerne i dit smykkeskrin kan blive fornyet.

Læs også: Disse 10 efterårsstyles passer til enhver smag

Det danske smykkebrand, Maanesten, har eksisteret siden 2010. Alle deres smykker bliver designet i Danmark og herefter håndlavet i Jaipur, Indien.

Brandet laver alt fra halskæder og øreringe til ringe og hårspænder. Uanset style, byder smykkerne på et hav af fantastiske farver og de smukkeste, hvide perler.

Alle Maanestens smykker er designet med tanke på organiske former og spiritualitet, og er særligt kendetegnet ved at have de vildeste og mest unikke detaljer. Detaljerne skyldes, at designerne bag Maanesten bruger lang tid på hver en kollektion, de producerer.

Foto: PR
Maanesten, ny butik i København

Læs også: Dette nye, danske brand skaber ny kollektion af allerede-eksisterende materialer

Maanesten har længe drømt om at åbne en stor butik i København, og nu er det endelig blevet en realitet.

Fredag den 15. oktober 2021 slår de dørene op for deres flagskibsbutik på Pilestræde 19, 1112, København.

Hos Maanesten bliver du omfavnet af den dejligste stemning i form af Marokko-tæpper, marmor, messing og Murano-glas, når du går på jagt efter dine næste smykkefavoritter.

Læs også: Kendisser, der vil komme bag på dig har datet