Ny webshop gør dine lingeri-drømme til virkelighed inderst inde

Ny webshop gør dine drømme til virkelighed inderst inde
Foto: @lesreveslingerie

Undertøj må gerne være behageligt at have på, og så må det også gerne få dig til at føle dig som en million inde under alt dit andet (lækre) tøj.

Alt dét kan den nye webshop lesreves.dk’s fine blonder og silkeundertøj. Partnere bag lingeriportalen, Jannie Krushave og Elisabeth Dalskov, syntes nemlig, at vi i Danmark manglede en webshop, som udelukkende fokuserer på lingeri, så duoen besluttede at tage springet og lancere Les Rêves.

Læs også: Endnu en luksusbutik åbner i København: Velkommen Bucherer

Og du må gerne drømme, når du bevæger dig ind i Les Rêves univers. ”Les rêves” betyder nemlig ”drømme” på fransk, og det er netop drømme, som Les Rêves står for.

Efter devisen at lingeri skal føles som en drøm at have på, udvælger partnerne bag webshoppen alle styles og brands, som har det til fælles, at komfort og elegance vejer lige tungt. Ifølge kvinderne bag webshoppen må enhver kvinde nemlig gerne føle sig smuk og sexet – ikke kun for sin partner, men også for sig selv.

Se også: Så mange millioner koster Victoria's Secrets 'Fantasy'-bh

I tråd med filosofien om at kvinder skal udstråle komfort og selvsikkerhed fra inderst til yderst, finder du i Les Rêves virtuelle lingeriunivers lige nu mærker som Perilla, Love Stories, Cosabella, Anine Bing og Only Hearts. Men Elisabeth Dalskov og Jannie Krushave har store ambitioner for Les Rêves, og duoen går et travlt halvår i møde. Les Rêves vil nemlig også lancere swimwear og nye brands, og derudover går de i luften med deres egen kollektion, Les Rêves Collection.

Se Les Rêves kampagnevideo herunder:

Relaterede artikler