

H&Ms designsamarbejde med Simone Rocha er et af de fineste til dato
Den irske designer, Simone Rocha, er den første fra hendes land til at lave et designarbejde med den svenske tøjgigant, H&M. Et samarbejde, der længe har været på H&M’s ønskeliste.
Med sine tylskørter og mange lag, udstråler Rochas design feminitet, styrke og mod.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Normalt er hendes glamourøse og ultafeminine designs til kvindernes fordel, men denne gang er det til fordel for hele familiens garderobe - og det er første gang nogensinde.
Læs også: Her er hele H&M Conscious Exclusive AW 20-kollektionen inkl. priser
Kan du forestille dig miniaturversioner af klassiske Simone Rocha-poplin-kjoler i hvidt bomuld kombineret med sukkerrosa cashmere-cardigans med perlemorsknapper? To die for!

Hvad angår mændene, indeholder denne del af kollektionen også alle Rochas signaturstyles – alt fra en opdateret trenchcoat med perleudsmykning på kraven til en afrundet sommerparka til et klassisk jakkesæt i uld og en farverig ternet blazer med matchende bukser.

Samarbejdet sker i forbindelse med, at Simone Rocha kan fejre 10-års jubilæum. I et interview med det britiske Vogue fortæller hun:
”H&M-kollektionen er i høj grad en udforskning af mit eksisterende arbejde”.
Dertil tilføjer hun: “Jeg håber, at kollektionens items vil blive båret og sat pris på mange år fremover. De er alle blevet til ved idéer og inspiration, der har formet mig og mit brand de seneste 10 år, og jeg er spændt på at se dem blive fortolket og stylet på nye måder.”
Du kan se hele kollektionen i galleriet herunder, og shoppe den online her.
Læs også: Se hele H&M Studios SS21-kollektion

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Kylie Jenner er den seneste kendis, der tager ’quiet luxury’-stilen til sig

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Katie Holmes har fundet en helt ny version af far-sandalen – og du vil elske den

Disney i stærk modvind for Ursulas makeup i 'Den Lille Havfrue'
