

Eva Kruse: "Jeg er beæret over at være inkluderet i BoF 500-indekset"
Netmediet "The Business of Fashion" slår tonen an i den globale modejournalistik, og da mediet fornylig offentliggjorde dets liste over de 500 mest indflydelsesrige personer i modens globale centrum, var danske Eva Kruses navn på listen i selskab med amerikanske Vogues chefredaktør Anna Wintour og tidligere chefdesigner for Saint Laurent Hedi Slimane.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det er Eva Kruses indsats for den internationale konference om bæredygtig mode ”Copenhagen Fashion Summit”, der har givet hende pladsen på den prominente liste. Som CEO for Danish Fashion Institute har hun nemlig været det bærende led i at få Copenhagen Fashion Summit op at stå, og på få år er summiten vokset til at blive en anerkendt begivenhed i den globale modebranche – og i 2016 var grundlægger af The Business of Fashion Imran Amed en af de fornemme gæster, der besøgte København under Copenhagen Fashion Summit.
Læs også: Eva Kruse og Anne Christine Persson siger farvel til Copenhagen Fashion Week
Om at stå på den attraktive liste siger Eva Kruse til FashionForum:
“Jeg er beæret over at være inkluderet i BoF 500-indekset sammen med nogle af de mest respekterede mennesker i branchen. At vores arbejde anerkendes som værende formende for den globale modeindustri af et internationalt toneangivende medie som Business of Fashion er et kæmpe skulderklap. Det inspirerer mig og vores team til at arbejde endnu hårdere på at gøre den globale modebranche mere bæredygtig.”
Her fra ELLE skal der lyde et kæmpe tillykke til Eva Kruse!

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Elizabeth Debicki stjæler rampelyset med helt særlig kjole til 'The Crown' premiere

Opfølgeren til hypet (og udsolgt) neglelak er landet - og timingen er perfekt

Gaveguide: 16 lækre julegaver til under 250 kroner

Se billedet: Rihanna byder julen velkommen med ny hårfarve
