Julia Roberts Gucci SS24 julesko
Foto: Scott Garfitt/Invision/AP
Celebrity style

Julia Roberts har fundet julens mest festlige sko

Af Marie Emilie Hofman 1/12/2023
Og det får selvfølgelig følgeskab af skuespillerens yndlingsensemble, jakkesættet.

Julesko? Det er noget med rød, sløjfer og måske et anstrøg velour, tænker du nok.

Men det kan altså også være en glitrende kittenheel overhældt med flagrende sølvperler, der byder op til dans.

I hvert fald hvis man spørger skuespiller Julia Roberts.

Til premieren på hendes nyeste film ’Leave the World Behind’ i London viste verdensstjernen sig nemlig i et ensemble, hvor særligt hendes festlige sko stjal rampelyset.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og med en dato, der siger 1. december, kan vi med god grund kalde ’Pretty Woman’-stjernens fodtøj for julesko. Vel at mærke en stilsikker en af slagsen.

Foto: Scott Garfitt/Invision/AP
Julia Roberts til premiere på 'Leave The World Behind', Nov. 29, 2023 i London.

Den oscarvindende skuespiller var til premieren iklædt Gucci fra top til tå. Nærmere bestemt nyankomne chefdesigner Sabato de Sarno SS24-kollektion.

Og her havde Julia Roberts, selvfølgelig, udvalgt et jakkesæt fra kollektion, der er et af hendes yndlingsoutfits på den røde løber.

Foto: Launchmetrics
Gucci SS24.

I hænderne på skuespilleren bliver den todelte beklædningsdel da også ofte alt andet end kedelig, hvilket også var tilfældet denne gang.

Her havde hun valgt et pastellyserødt sæt med tilhørende shorts, der flugtede med habitjakkens længde, og dermed gav kig til skuespillerens bare ben. Det var dog skuespillerens valg af accessories, der for alvor skruede op for festlighederne.

Her havde Julia Roberts nemlig valgt et par overdådige heels med påsatte strenge af lysende sølvperler, også fra Guccis SS24-kollektion. De lange strenger af perler dansede om skoen og havde dermed sin egen fest i skuespillerens outfit, hvor sølvskoene også skabte kant til det romantiske look på det lyserøde jakkesæt.

Sølvdetaljerne blev samtidig fuldendt af en overdimensioneret diamant ’choker’-halskæde og en manicure af sølvneglelak. Og viste os, at skuespilleren ikke kun har styr på detaljen, når det gælder skuespil.

Foto: Launchmetrics
Gucci SS24.

Resultatet blev dermed også et juleensemble, der er mindst lige så flot som sin ejermand. Og selv om vi måske ikke just befinder os på de breddegrader, der tillader bare ben til årets juleoutfits, så kan vi jo passende tage noter af de fine sølvsko, som er garant for at skabe en fest, og en samtale, til månedens mange julearrangementer.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her