Julia Roberts suit
Foto: Launchmetrics
Celebrity style

Stjæler rampelyset i Milano: Derfor er Julia Roberts ukronet dronning af suits

Af Marie Emilie Hofman 26/09/2023
Ved den netop overståede modeuge i Milano satte skuespillerinden streg under sin årelange kærlighed til jakkesættet. Se de mest ikoniske gennem tiden her.

Mange holdte vejret forud for Guccis modeshow ved den netop overståede modeuge i Milano.

Med chefdesigner Sabato de Sarnos længe ventede debutkollektion var alle sejl sat ind, og alle de kendte ansigter bænket på forreste række.

Men særligt et ansigt trak en del - hvis ikke mere - opmærksomhed, end det tøj modehuset sendte nedad catwalken. Og her taler vi selvfølgelig ansigtet på skuespillerinden Julia Roberts.

Verdenskendt for sin charme og et smil, der kan gøre selv metal blød i knæene, indtog hun forreste række ved den milanesiske modeuges mest ventede show.

Og som om, at det ikke var nok til at få fotograferne til at blitze, blev hypen ikke mindre af, at skuespillerinden fik følgeskab af skuespiller Ryan Gosling.

En overraskende kombination af kendisser, der fik modemedierne til at buzze så meget, at man skulle tro den nye gæsteduo var iscenesat af Gucci selv.

Foto: Launchmetrics
Julia Roberts og Ryan Gosling til Gucci SS24 ved modeugen i Milano.

Og selvom vi unægtelig må medgive, at vi er vild med dette uventede makkerpar - og at Ryan Gosling klæder de fleste billeder - så var det dog ikke mindst Julia Roberts look, der var med til at stjæle rampelyset.

Iført gråt uldjakkesæt med matchende nederdel fra Gucci fremviste hun en perfekt 'preppycore'-æstetik og beviste hvorfor, at jakkesæt altid er en stilsikker løsning.

Foto: Paolo Diletto/Abaca/Ritzau Scanpix
Julia Roberts til Gucci SS24.

Det er imidlertid langt fra første gang, at vi ser skuespillerinden bannerføre den todelte beklædningsdel på den røde løber. Faktisk er forholdet mellem Julia Roberts og jakkesæt en årelang kærlighedshistorie, der rækker langt tilbage i 90'erne.

Gennem årene har hun formået at vise, hvordan suits kan bæres i alkens afskygninger og altid hente chikke point hjem på den røde løber.

For hvad enten det er i en sporty version Gucci x Adidias eller smørgult sæt med culotte-bukser, så er jakkesættet 'comme il faut' for alle lejligheder.

Derfor har vi samlet de bedste suitlooks fra Julia Roberts gennem tiden herunder.

Foto: Mediapunch/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Golden Globe 1990.
Foto: Foto: J Cummings/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Golden Globe 1991, hvor Julia Roberts vinder for 'Pretty Woman'.
Foto: Chris Helgren/Reuters/Ritzau Scanpix
'Eat Pray Love' premiere 2010.
Foto: Foto: Earl Gibson Iii/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Cannes Film Festival 2022.
Foto: J Cummings/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Med Sean Penn ved premiere på 'Gaslit', 2022.
Foto: Mega
Julia Roberts gæster 'Late Show with Stephen Colbert', 2022.
Foto: Rb/AP/Ritzau Scanpix
Julia Roberts gæster 'Jimmy Kimmel Live!', 2022.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her