Derfor er Gun-Britt Zeller et stilikon
Foto: ELLE
Celebrity style

Derfor er Gun-Britt Zeller et stilikon

8/08/2016
Hun er en af vor tids mest populære frisører, og hun har i mere end fem årtier forskønnet os kvinder med sine fantastiske frisørkundskaber samt skønne produkter. Gun-Britt Zeller er et kæmpe stilikon, der med sin succes, sit hår og klassiske stil inspirerer kvinder i alle aldre. Mød stilikonet her.

Gun-Britt Zeller er muligvis en af de mest kendte danske frisører, og hun har i over 50 år gjort kvinder smukkere med sit håndværk. 

Ud over at drive den succesfulde frisørforretning " Gun-Britt Coiffure", så er Gun-Britt, med sit sølvfarvede hår og klassiske stil, et stilikon for mange, og du kan lære hende meget bedre at kende lige her. 

Hvem: 

Gun-Britt Håkansson Zeller, født den 26. juni 1950 i Sverige.

Derfor skal du kende hende:

Gun-Britt har, siden hun valgte at blive selvstændig for mere end 40 år siden, opbygget sit eget imperium, og er i dag en af de mest eftertragtede og populære frisører i Danmark. Hun fungerer stadig som frisør, og har desuden skabt sin egen populære produktserie 'GB By Gun-Britt'.

Hun har selv et helt unikt varemærke – nemlig det blanke og tykke sølvfarvede hår, der beviser, at et aldringstegn som gråt hår kan være super flot – uanset hvilken alder du måtte have. På grund af sin gode stil, var Gun-Britt nomineret til prisen ’Årets stilikon’ til ELLE Style Awards 2016.

Gun-Britt Zeller blev udlært som frisør i Aalborg i 1968 og blev selvstændig otte år senere. Hun var ordblind og havde læsevanskeligheder, men besluttede sig fast på at komme til tops på trods af dette. Og til tops det kom hun, bl.a. har hun samarbejdet med L'Oréal og Vogue, hvilket har ført hendes arbejde til storbyer som New York, Paris, London og L.A og gjort hendes navn til et internationalt brand.

I dag ejer og driver Gun-Britt sin egen salon i Ny Østergade 23 i København K., hvor hun på daglig basis forskønner de danske og udenlandske kvinder, der gæster den populære frisørsalon. På et tidspunkt havde hun hele fire saloner, men da hun ikke er glad for kæder, valgte hun at skære ned på antallet. Gun-Britts ansatte er alle blevet undervist af hende selv, dette for at sikre den høje kvalitet i salonen. 

Privat er hun gift med skuespilleren Torben Zeller, som hun mødte i starten af 90'erne. De mødtes hos en bekendt og startede med at være løbemakkere, men det udviklede sig hurtigt. Fra et tidligere forhold har hun sønnen Jeppe, der også er marketing- og produktansvarlig i 'GB By Gun-Britt'.

Højdepunkter:

1963 - Kommer i frisørlære i en salon i Aalborg   1966 - Vinder DM i klipning   1968 - Bliver udlært frisør   1970 - Den nyuddannede Gun-Britt bliver ansat hos Frisør Helmersen i København   1976 - Åbner sin første salon i Skoubogade i København   1998 - Åbner salon nummer to   1998 - Modtager en ærespris af branchen for sin indsats i frisørfaget   2000 - 2005 - Står for Go’ Morgen Danmarks faste frisørindslag   2004 - Lancerer produktserien 'GB by Gun-Britt' og   2004 - Modtager den amerikanske pris 'Beauty Entrepreneur of the Year'.   2008 - 'GB by Gun-Britt' kåres af organisationen 'Super Brands' som et af Danmarks stærkeste brands.   2009 - Er aktuel med bogen 'Gun-Britt' af Karen Thisted, der handler om hendes hårde opvækst   2016 - Nomineret til prisen 'Årets stilikon' til ELLE Style Awards   2016 - Er aktuel med bogen '40 år med hår' (udkom den 20. september 2016)  

Bonusinfo:

Gun-Britt var kun 25 år, da de første grå hår begyndte at dukke op, og i mange år farvede hun derfor sit hår mørkebrunt. Men da hun fyldte 50, stoppede hun helt med at farve håret efter at have set en smuk gråhåret kvinde på en restaurant i Sydfrankrig. 

Læs også: Derfor er Mathilde Gøhler et stilikon 

Håret, der naturligvis altid sidder som det skal, kombineret med Gun-Britts klassiske stil, der ofte er holdt i sort og hvid, har gjort hende til et kæmpe stilikon. I galleriet har vi samlet nogle af hendes bedste looks gennem årene. 

Psst ... Klik eller 'swipe' dig igennem galleriet.

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2022-05-17/arket-.png

Arket, 490 kr.

Køb her
/2022-05-17/gannishorts.png

Ganni, 1.400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/costop.png

Cos, 320 kr. 

Køb her
/2022-05-17/arket.jpg

Arket, 490 kr. 

Køb her
/2022-05-17/guccimiinto.jpg

Gucci, Boozt, 2.090 kr. 

Køb her
/2022-05-17/esteelaudersephora.png

Estée Lauder, Sephora, 280 kr. 

Køb her
/2022-05-17/coskjole.png

Cos, 790 kr. 

Køb her
/2022-05-17/andotherstoriesballerina.png

And Other Stories, 650 kr. 

Køb her
/2022-05-17/ganniblazer.png

Ganni, 2.500 kr. 

Køb her
/2022-05-17/chanelmatas.jpg

Chanel, Matas, 380 kr. 

Køb her
/2022-05-17/ecooking.png

Ecooking, 240kr. 

Køb her
/2022-05-17/ginatricotbukser.png

Gina Tricot, 250 kr. 

Køb her
/2022-05-17/junabahne.png

Juna, Bahne, 750 kr. 

Køb her
/2022-05-17/hmtop.png

H&M, 180 kr. 

Køb her
/2022-05-17/framacareofcarl.png

Frama, Care Of Carl, 280 kr. 

Køb her
/2022-05-17/remainboozt.png

Remain Birger Christensen, 900 kr. 

Køb her
/2022-05-17/weekdayjeans.png

Weekday, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/pernillecorydon.jpg

Pernille Corydon, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/haykitchenone.jpg

Hay, Kitchenone, 400 kr. 

Køb her
/2022-05-17/hmtaske.png

H&M, 350 kr. 

Køb her
/2022-05-17/weekendbymaxmaraboozt.png

Weekend By Max Mara, Boozt, 1.700 kr. 

Køb her