Bæredygtighed

ELLEs chefredaktør: Er modeugen stadig relevant?

Af Cecilie Ingdal 1/02/2022
Københavns modeuge er i gang, men er den stadig relevant, når modebranchen spås til at stå for en fjerdedel af al CO2-udledning i 2050, hvis der ikke gøres noget nu? Det spørger ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal, om i denne leder, som er skrevet i anledning af Copenhagen Fashion Week.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det kunne ikke være timet bedre, selvom udvalget af mundbind i min skuffe efterhånden dækker alle outfit-matchende nuancer. Men gudskelov er mundbind lige så meget off, som modeugen er on fra i dag.

Men er en modeuge overhovedet stadig relevant i en branche, der i 2050 spås at stå for 25 procent af al CO2-udledning (i dag ca. 10 procent), hvis der ikke gøres noget NU? Med bugnende overskudslagre, tøj, der stort set aldrig bliver solgt til fuld pris på grund af presale, midseason-sale, goodie-sale og som måske til sidst ender med at blive brændt, er det mere end relevant at stille spørgsmålet: Har verden overhovedet brug for mere tøj?

Bæredygtighed er derfor naturligt også den danske modeuges måske største fokus. Ærligt, så er det nok ikke den danske modeuge alene, der løser problematikken, men modeugen har siden 2020 stillet krav – som eksempelvis ingen plastik – til de brands, der vil holde shows, events og lignende, og fra 2023 skal alle brands leve op til 18 minimumskrav for at være en del af modeugen. Et af kravene er ikke at destruere usolgt tøj.

Men det er selvfølgelig ikke bæredygtighed alene, der skaber en modeuge, ligesom økologi ikke skaber et appetitligt måltid. Bæredygtighed bør – sammen med blandt andet mangfoldighed – være det fundament, som modeugen hviler på. Og det er de danske designere heldigvis mere end optagede af. Stort set alle brands har et langt mere diverst model- og backstagecast end for bare få år siden, ligesom mange danske brands har taget store skridt i forhold til at omstille til en bæredygtig produktion, ja, flere brands er endda født med et bæredygtigt udgangspunkt.

For modeugen skal (også) handle om forudsigelser, om designere, der har gjort sig umage med at skærpe den retning, de tror på, om at skabe helheder, når et brand vælger alt fra de modeller, der skal bære tøjet, til den location, der omgiver showet, og om de strømninger og tematikker, som præger os lige nu.

Og gudskelov falder modeugen sammen med vores alle sammens farvel til mundbind og hjemmearbejde. Det er mere end på høje tid, at vi – inklusiv de danske designere – hopper ud af vores sweatsuits.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her