En prinsessedrøm er gået i opfyldelse
Foto: All Over Press
Celebrity

Prins Harry er forelsket i kendt Hollywood-stjerne

af Kathrine Rahbek Lindholm Stentebjerg 1/11/2016
Prins Harry har kastet sin kærlighed en amerikansk Hollywood-skuespillerinde - blandt andet fra Suits. Vi glæder os til at følge med i forholdets udvikling - og måske endda skabelsen af endnu et royalt stilikon.
Mange piger har en prinsessedrøm. Og det med god grund! For ud over tanken om, at selv almindelige piger kan finde prinsen på den hvide hest, bo på et slot og få adgang det kongelige skatkammer, så indebærer drømmen også en garderobe, de fleste kvinder ville ofre det halve kongerige for at have adgang til. Vi ELLEsker prinsessernes sans for klassisk god stil, og nu tyder alt på, at vi skal til at lade os inspirere af en ny stilfuld prinsesse-in-spe. Det forlyder nemlig, at engelske Prins Harry har kastet sin kærlighed på en ”prinsesse af Hollywood”, og prinsessen hedder Meghan Markle. Du kender hende sikkert fra tv-serien Suits som den smukke og intelligente advokatsekretær, Rachel. Men måske skal vi fremover vænne os til at se Meghan Markle i rollen som vaskeægte prinsesse, hvis kærligheden mellem hende og Prins Harry udvikler sig. Det er en rolle, vi bestemt tror, at den smukke skuespillerinde vil bære flot. Hun ser blændende ud i klassiske kjoler – og så brænder hun tilmed for humanitært arbejde – ligesom Prins Harry. Det er jo nærmest opskriften på en rigtig prinsesse.

Læs også: Kronprinseparret på forsiden af Vogue

På billedet nedenfor ses Meghan Markle i tv-serien Suits.

Meghan Markle som Rachel i Suits
Meghan Markle er ikke den eneste ”almindelige” pige, der har fået prinsessedrømmen opfyldt. Herhjemme har begge de danske prinser giftet sig ”borgeligt”, og det samme har blandt andet de græske, spanske, svenske og norske prinser. Selv Harrys storebror, Prins William giftede sig i 2011 uden for de adelige rækker, da han satte kongelige juveler på Kate Middeltons finger. Men ud over at alle prinsesserne levede helt almindelige liv, inden de mødte drømmeprinsen, så har de også det til fælles, at de hver i sær har opnået stor anerkendelse for deres gode stil. Prinsesse Grace af Monaco var, ligesom Meghan Markle, Hollywood-skuespillerinde, inden hun giftede sig med Prins Rainair og lagde navn til tasker fra både Gucci og Hermes. Og vores egen Kronprinsesse Mary er flere gange strøjet til tops på internationale lister og verdens bedst klædte.

Se også: Se de smukkeste royale brudekjoler gennem tiden

Måske, vi fremover skal gøre plads til Meghan Markle i kavalkaden af smukke og stilfulde prinsesser? Indtil da, tager vi et lille kig tilbage på bedste prinsessedrømme, der også blev til modedrømme.

ELLE & Dig

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her