

Snart kan din hund også se TV
Nu er det ikke længere kun mennesker, der kan hygge med en god serie eller film fra diverse streamingtjenester. Meget snart er det din hunds tur til at bruge tid foran tv-skærmen.
En helt særlig streamingtjeneste for hunde kommer nemlig til Danmark. Tjenesten går under navnet ’DOGTV’, og er en del af hundemærket PlanetHundo. Her er der flere timers underholdning klar til din hund.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Gør din hund til den chikkeste i parken med Pradas nye hundelinje
Underholdning til din hund
Jesper Grønholdt, der er direktør for PlanetHundo, stødte en dag på den amerikanske udgave af ’DOGTV’, og her fik han ideen til, at vi også havde brug for hundeuniverset i Danmark. Det var der en helt særlig grund til.
Lige nu er der nemlig over en halv million hunde i Danmark, og interessen for de pelsede venner er kun blevet større under Corona, hvor flere har budt de pelsede venner velkommen i deres familie.
Men nu, da Danmark så småt er ved at åbne op igen, skal mange af hundene for første gang være alene hjemme.
Måske spekulerer du på, hvordan din hund mon skal klare det?
Det er her, at ’DOGTV’ kommer ind i billedet. Tjenesten skal nemlig stimulere din hund, mens du ikke er hjemme.
"Vores kanal hjælper både nye og ældre hunde til at vænne sig til den nye hverdag, der snart melder sig. Vores hundetrænere Melanie og Nickie har udarbejdet træningsvideoer med gode tips til alene-hjemme-træning. Her får hundeejerne den ideelle støtte til at gøre deres hund alene-hjemme-klar", fortæller Jesper Grønholdt.
Læs også: Lady Gagas hunde er blevet skudt og kidnappet
TV i hundehøjde
På ’DOGTV’ finder du videoer, der er lavet med nogle helt specielle billeder og lydeffekter, som kun hunde kan opfatte. Derfor er det nu muligt for din firbenede ven at se tv.
Videoerne er designet til at få din hund til at slappe af, så den ikke bliver stresset, når den er alene hjemme. Videoerne kan blandt andet bruges, hvis din hund er bange for høje lyde, er bange for fremmede eller splitter hjemmet ad når den er alene.
Udover videoerne til hundene, er der også videoer til hundeejerne. Her kan du blandt andet finde træningsvideoer, der giver dig inspiration til tricks, som du kan lære din pelsede ven.
Lyder streamningstjenesten som noget for dig og din hund? Så kan du finde den lige her.
Læs også: Her er hvad din yndlings hunderace siger om din personlighed
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Kylie Jenner er den seneste kendis, der tager ’quiet luxury’-stilen til sig

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Katie Holmes har fundet en helt ny version af far-sandalen – og du vil elske den

Disney i stærk modvind for Ursulas makeup i 'Den Lille Havfrue'
