Rejseguide Ibiza
Foto: Privat
Rejser

Rejseguide: Oplev Ibiza fra en side, som du ikke troede fandtes

Af Josephine Aarkrogh 26/06/2023
Den baleariske ø har meget mere at byde på end festmiljø og natklubber – tag med nord på øen, hvor bohemede hoteller, cool strandbarer og restauranter med masser af naturvin på kortet slår fast, hvorfor Ibiza er vores nye favoritdestination.

Strandbar a la Noma
Et hold af tidligere Noma-folk har åbnet frokostrestauranten Nudo på stranden Es Figueral. Tænk dagens fangst a la frisk ceviche eller grillet blæksprutte serveret med naturvin i afslappede omgivelser med havudsigt. Du får fornemmelsen af, at de solbadende strandgæster ikke har en anelse om, hvilken perle af en restaurant, der ligger lige over dem, men lad os bare holde den for os selv, så stedet ikke bliver overrendt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Foto: Privat
Nudo

Lokalt landhotel
Can Pujolet er et familieejet hotel på den nordlige side af øen og er en skøn oase at slappe af i. Det er omgivet af blomster og grønt og ved poolområdet finder du morgenmadsrestauranten, hvor maden er supersimpel med gode råvarer. Det bedste tip er den lille hike, man kan gå ad på det nærliggende bjerg. Det tager ca. 15 min., og man ender ved den smukkeste udsigt over havet og med en uforglemmelig solnedgang.

Foto: Privat
Can Pujolet

Terrasse og naturvin
Nord på øen finder du Casa Lhasa; vinbutik og restaurant med masser af naturvin. Menuen skifter, men du finder alt fra østers og sardiner til fyldte courgetteblomster – alt sammen lavet med kærlighed og serveret på deres ultrahyggelige terrasse.

Foto: Privat
Casa Lhasa

Designershopping
Der hvor Ibiza også skiller sig ud fra naboøen Mallorca, er bl.a. ved shoppingmulighederne. I det moderne havneområde i Ibiza Town ligger luksusbutikkerne side om side; Saint Laurent, Dior og Loewe. Sidstnævnte dedikerer hvert år en hel kollektion til Ibiza, så der er rig mulighed for at klæde sig på til lejligheden.

Foto: PR
Loewe Ibiza

Charmerende hippievibes
Har du brug for en strandpause er den lille by Santa Gertrudis et besøg værd. Butikken La Maison N74 har deres eget brand med alt fra lækkert hørsengetøj og legetøj til minimalistiske bikinier. Ikke langt fra butikken har de også deres egen café med god kaffe og morgenmad, der kan nydes i den charmerende forhave. Hos Galeria Tambien kan du shoppe vintagemøbler, og skal du køles ned, finder du den lokale isbutik lige om hjørnet. Til frokost eller aften er restauranten Bottega Il Buco værd at nævne, og hvis navnet lyder bekendt er det fordi, den er i familie med newyorker-spottet af samme navn.

Foto: Privat
La Maison 74
Foto: Privat
Bottega Il Buco

Skønne markeder
Der er forskellige markeder på hele øen i ugens løb, det største og mest kendte er nok Las Dalias, der har eksisteret siden 1954. Men gå ikke glip af de mindre, her er især markedet i den nordlige by San Juan værd at nævne. Her finder du frisk frugt og grønt, kaffe og bagværk og tøj, smykker og tasker lavet af lokale. Søndage fra 10-15.

Foto: Privat
Marked i Sant Joan

Überluksus med udsigt
Hotellet Six Senses er kun et par år gammelt, men er med sin placering på øen med til at cementere den nordlige side som den mere attraktive, laidback og luksuriøse del af Ibiza. Værelserne er i den pebrede ende, men en middag på hotellet kan også noget, for du sidder ved siden af poolområdet, som har den mest fantastiske udsigt til solnedgangen. Snyd ikke dig selv for et visit i hotellets butik, der i den grad lægger op til et festligt Ibiza-look med smukke kjoler i alverdens farver, høje hæle og cool flade sandaler, stråhatte og -tasker – fra en blanding af velkendte designere til mere upcoming navne.

Foto: Privat
Six Senses

Frokost med bølgebrus
I en smuk klippebugt finder du restauranten Es Xarcu, der nærmest er som at sidde på havet. Friskfanget fisk er i fokus på menukortet, men også spansk skinke og pimientos de padron er at finde. Kvaliteten er i top og udsigten svær at slå – hvorfor stedet også er anbefalet i Michelinguiden.

Foto: Privat
Es Xarcu

Øko-hotel med charme
I en gammel finca ude på landet finder du hotellet Can Marti, der med sine 11 værelser føles meget privat. Can Marti dyrker landbrug på grunden, og du kan nemt gå på opdagelse i de smukke omgivelser. Alt på hotellet er økologisk – lige fra morgenmaden, der serveres i de fineste udendørsomgivelser til den lille kiosk, der sørger for, at du kan købe pasta, æg eller kolde drikkevarer med op på værelset (der alle har et lille køkken, hvis du nogle dage foretrækker selv at lave mad). En gang om ugen inviterer de til ‘farm dinners’ hvor menuen står på hjemmedyrkede lækkerier.

Foto: Privat
Can Marti
Foto: Privat
Can Marti

Strandbar og solnedgang
Experimental-gruppen der bl.a. står bag barer og hoteller i Paris og London, har også kastet deres kærlighed på Ibiza. Det er blevet til en beach club med farligt gode drinks. Strandstolene er populære, så husk at booke på forhånd. Ulempen er stenstranden, men fordelen ved Experimental er den festlige stemning, der opstår senere på dagen, når solen skal til at gå ned, hvor mange kommer forbi bare for at nyde det smukke syn med en iskold drink i hånden.

Foto: Privat
Experimental Beach

Den ultimative beachclub
Solsengene på Casa Jondal er typisk booket hele sommersæsonen – men er du heldig at sikre dig en, vil du ikke fortryde det. De store, hvide solsenge og overtallet af kaviar-retter på kortet understreger hvor eksklusivt Casa Jondal er, men der er også tænkt på alt; fra badebroen der fører dig ud over stenstranden til den upåklagelige service. Det, der skiller Casa Jondal ud fra de andre beachclubs, er, at de ikke spiller høj musik og har aftenåbent, og derfor tiltrækker de et mere laid-back crowd fremfor de festhungrende.

Foto: Privat
Casa Jondal

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her