

Sónar festivalen kommer til Danmark for første gang
Kan du heller ikke få nok af den elektroniske musikscene? Så er der godt nyt. Nu åbner den spanske festival Sónar nemlig for første gang nogensinde dørene til koncerter og optrædener i DR Koncerthuset, og du kan komme med!
Selvom Sónar oprindeligt er en spansk festival, har den haft talrige afstikkere og rodfæstet sig i en lang række byer rundt omkring i verden, og nu indtager festivalen endelig Danmark. Du kan opleve navne som Metronomy, Jon Hopkins, Factory Floor og selvfølgelig store danske navne som Djuna Barnes, Trentemøller og ikke mindst Kasper Bjørke.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Læs også: Mød The Doky Brothers der nu forenes på The Standard
Sónar er en global platform, der præsenterer både de populære og de mere eksperimenterende artister fra den elektroniske musikscene. I samme ånd er halvdelen af festivalens program dedikeret til lokale talenter.
En af Danmarks største artister på den elektroniske scene, Kasper Bjørke, som er på plakaten til Sónar Copenhagen, siger om festivalen: "Sonar Festival i Barcelona har igennem hele min karriere været den vigtigste elektroniske festival i verden."
Læs også: Københavns Litteraturfestival hylder kærligheden
Sonar Copenhagen vil vise, hvordan den store Barcelona-festival kan redefinere sig selv på mindre spillesteder. Det er et event for dem, der virkelig søger en speciel musikoplevelse. Men det er samtidig en manifestation af, at det ikke altid er det største event eller den største scene, der efterlader det største indtryk hos publikum.
Under Sónar Copenhagen vil 39 talentfulde live-acts og DJ’s indtage scenen.
Sónar Copenhagen løber af stablen fra den 13-14. marts med optrædener fra klokken 19.00 begge dage. Se det fulde line-up på Sónars hjemmeside, og køb din billet til festivalen her.
Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Elizabeth Debicki stjæler rampelyset med helt særlig kjole til 'The Crown' premiere

Opfølgeren til hypet (og udsolgt) neglelak er landet - og timingen er perfekt

Gaveguide: 16 lækre julegaver til under 250 kroner

Se billedet: Rihanna byder julen velkommen med ny hårfarve
