Kultur

Mød The Doky Brothers, der nu forenes på The Standard

af Laura Lawaetz 17/02/2015
Jazz-brødrenen The Doky Brothers forenes nu (endelig) til en række intime jazzkoncerter på The Standard. ELLE har talt med de to brødre.

I forbindelse med The Doky Brothers Reunion, der løber af stablen d. 17.-22. februar og 17-27. marts på The Standard Jazz Club (køb din billet onliner her), har ELLE mødt de to brødre, Niels Lan Doky og Chris Minh Doky, til en snak om jazzmusikken, bedste koncertminder og dét at spille sammen som brødre - dengang og nu. Læs med her...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvad betyder det for jer at gå på scenen sammen igen efter 17 år?

Vi glæder os fordi det er så sjældent og at der går så lang tid imellem hver gang vi spiller sammen. Efter vores sidste koncert i 1998 på Danish Music Awards i Valby Hallen med TV transmission, har vi kun spillet sammen en enkelt gang i 2008 og en enkelt gang 2010.

Hvorfor skulle der gå så mange år før I går på scenen sammen igen?

De to Doky Bros plader fra hhv 1996 og 1997 fik uhørt stor success og solgte begge Guld. Det er vist ikke sket hverken før eller siden for instrumentale jazz musikere i Danmark. Så da vores pladekontrakt udløb var der meget stort pres fra pladeselskabet for at forny kontrakten og fra koncertarrangører der bare ville have flere og flere Doky-koncerter. Og vi var på mange og lange turneer, oftest mere for at tilfredstille andres behov end vore egne. Det var på sin vis ubehageligt at ikke længere føle at vi selv var herrer over hvad vi kunne få lov at tilbyde vores publikum. Vi havde begge to vores parrallelle solo-projekter, som vi havde lyst til og behov for at videreudvikle hver især, og det endte med at det var det vi gjorde fremfor at fornye DB kontrakten. Men det havde ikke noget med forventningspres at gøre. Vi er vandt til at sætte barren højt og som jazzmusikere er vi aldrig bange for at springe ud på dybt vand og forventer altid at miraklerne kommer os til undsætning:-)

Hvordan har I oplevet at I musikalsk har rykket jer ift hinanden siden dengang?

Det er fantastisk sjovt at spille de samme nummre igen næsten 20 år efter, fordi vi er jo blevet meget bedre og mere erfarne musikere end vi var den gang, både teknisk og åndeligt set, så på den måde kan vi komme ned i nogle andre og dybere lag i musikken. Og livserfaring påvirker musiken direkte og vi synes selv at nummrene lydere bedre den måde vi spiller dem på idag end de gjorde dengang. Men dengang havde de naturligvis nyhedens interesse, og spontaniteten i dét er også et stærk element i sig selv.

Hvad betyder jazz for jer?

Friheden til at være sig selv og samtidigt bidrage til helheden. Jazz er blevet kaldt for det perfekte eksempel på "democracy in action" og østerlandske filosoffer har kaldt jazz for vesterlændinges måde at dyrke Zen på. Det handler om at være i nuet.

Hvem er jeres eget helt store forbillede i musikkens (eller en anden) verden?

Miles Davis.

Bedste koncertminde nogensinde på scenen? Og som publikum?

De fleste jazzmusikere går efter guldet og magien hver aften og det kan komme hvorsomhelst, nårsomhelst, så det er bare om at være på vagt og klar til at træde ind i nuet nårsomhelst. Derfor tænker vi ikke tilbage særligt meget.
Dog har vi spillet mange fantastiske koncerter, bl.a. for på Vatikanet for Paven (Niels) og i Det Hvide Hus for den amerikanske præsident (Chris).

Sidst; hvorfor skal man komme til jeres koncert på The Standard?

For at få en stærk musikalsk oplevelse, et boost af inspiration og positiv energi - og for at komme i en stemning der er præget af gode værdier og høje standarder. Doky Brothers projektet startede på et grundlag af høje ambitioner og ønsket om og modet til at turde gå helt ud på det dybeste vand, i vores søgen efter guldet. Denne process har givet os en livsenergi, som har fulgt os permanent og som man forhåbentligt vil kunne opleve på The Standard.

Læs mere om The doky Brothers Reunion her eller køb din billet online her

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her