Se traileren til filmen ”Jackie” med smukke Natalie Portman

Se den første trailer til filmen ”Jackie” med Natalie Portman og danske Caspar Phillipson
Foto: All Over Press

Åbner du det aktuelle november-nummer af ELLE, vil du stifte bekendtskab med alt det fra USA, som vi lige nu tror på - fra skuespillerinder, til tendenser fra modens- og skønhedens verden. Men er der én amerikansk kvinde, der aldrig går af mode, så er det Jacqueline Kennedy Onassis bedre kendt som Jackie O. Og bedst som vi sætter fokus på det store land mod vest, er filminstruktøren Pablo Larraín klar med traileren til filmen ”Jackie”, hvor Natalie Portman spiller den ikoniske førstedame: Jackie O.  

”Jackie” fokuserer på tiden efter mordet på John F. Kennedy der, med Jacqueline Kennedy ved sin side, blev skudt under en køretur i Dallas, Texas. Året var 1963, datoen d. 22. november, og John F. Kennedy dødede på hospitalet 46 år gammel.  

Læs også: Natalie Portman er (igen) ansigt for ny Miss Dior parfume

Filmen havde premiere ved Venice Film Festival i september, og får amerikansk biografpremiere d. 2. december i år. Om den får dansk biografpremiere, ved vi endnu ikke, men vi kan kun håbe – udover smukke og prisvindende Natalie Portman i rollen som Jackie O, kan den hidtil ukendte, danske skuespiller Caspar Phillipson nemlig også opleves i filmen – han har den fornemme rolle som John F. Kennedy.  45-årige Caspar Phillipson har mest optrådt på teatre og har haft biroller i ”Broen”, ”Borgen” og filmen ”Sommeren ’92”. Til Billed Bladet fortæller Caspar Phillipson, at han angiveligt blev valgt, fordi han simpelthen ligner den afdøde, amerikanske præsident rigtig meget.  

Se Natalie Portman og Casper Phillipson danse sammen i traileren til ”Jackie” herunder:

Kig med i galleriet og se de flotte billeder af Natalie Portman på den røde løber:

Mandagsmuse: Natalie Portman

Relaterede artikler