Josephine Skriver: "Jeg er vred. Jeg er såret. Jeg er håbefuld..."

Josephine Skriver
Foto: Instagram

I et blogindlæg, på Huffington Posts hjemmeside, beskriver topmodellen Josephine Skriver sine følelser og tanker efter skyderiet på en natklub for homoseksuelle i Orlando, Florida den 12. juni 2016.

Josephine Skriver er særligt påvirket af hændelsen, fordi hun for det første er bosat i USA, men også fordi hun er regnbuebarn og aktivt tager del i kampen for homoseksuelles rettigheder.

Læs også: #PrayForOrlando: Modebranchen sender deres tanker og respekt til USA

Josephine Skriver understreger, at hun både er ked af det, såret, vred og forvirret, men at hun samtidig også er håbefuld med hensyn til fremtiden. Vi har udvalgt nogle af Skrivers citater fra blogindlægget her.

”Jeg er ked af, at dette smukke land, som jeg er flyttet til og har valgt at kalde mit hjem de sidste par år, har oplevet så ubehagelig en dag ... ”

”Jeg er såret over, at dette er sket, fordi disse mennesker var en del af LGBTQ-miljøet – et miljø, der var med til at opfostre mig og lærte mig at være venlig, modig og accepterende. Jeg er såret over, at vi stadig diskriminerer ... Jeg er såret over, at se min egen mor græde i frustration over, at folk tror, de har en ret til at fortælle hende, hvem hendes hjerte må banke for ... "

”Jeg er såret over, at mennesker skal leve i frygt for, at andre mennesker tager deres liv, på grund af det, de tror på, og hvem de elsker ...”

"Jeg er vred over, at politikere i USA er lønnet af våbenfirmaer ... "

”Jeg er forvirret over, hvordan politikere kan modtage tusindvis af dollars fra våbensupport-grupper og derefter tweete, at de sender 'tanker og bønner' til ofrenes familier ... ”

”Jeg er håbefuld med hensyn til, at politikere en skønne dag vil være modige nok til at gå imod våbensupport-grupperne og forsvare det folk, de har lovet at beskytte ... Jeg er håbefuld med hensyn til, at der en skønne dag vil være flere hænder i hænder, end der er våben i hænder ... "

"Jeg er håbefuld med hensyn til, at mennesker vil stoppe med at dømme og se mennesker som mennesker: Ikke homoseksuel. Ikke heteroseksuel. Ikke kristen. Bare et menneske.”

Læs også: Josephine Skriver: Sådan er det at være regnbuebarn

Vi anbefaler dig at læse hele Josephine Skrivers rørende blogindlæg, da hun her endnu en gang viser, hvor sej og modig hun er.

Hun er ikke bange for at stå frem med sine holdninger og at kæmpe for retfærdighed på andres vegne.

Josephine Skriver er meget mere end bare et kønt ansigt, og du kan læse hele hendes tankevækkende indlæg lige her.

Josephine Skriver er ikke den eneste kendte person, der har ytret sig offentligt omkring tragedien i Florida. Bl.a. har Justin Timberlake også skrevet om sine tanker i forbindelse med den frygtelige dag.

I galleriet kan du se Timberlake og andre kendte vise deres respekt og medfølelse på deres Instagramprofiler.

#PrayForOrlando: Modebranchen sender deres tanker og respekt til USA

Relaterede artikler