Foto: Sebastian Birk Nielsen
Ny single

Clara udgiver ny single: Girl Like You - se musikvideoen her!

af Amalie Takahashi Christiansen 24/06/2020
Corona sendte den prisvindende sangerinde, Clara, og hendes nyeste album på en ufrivillig 'pause' – men sangerinden lod sig ikke genere og gav sig i stedet i kast med et nyt projekt. Onsdag den 24. juni er Clara tilbage med en helt ny single: Girl Like You, hvor du kommer til at se en helt ny side af sangerinden! I den anledning spurgte vi hende om...

Det er kanp tre måneder siden, at den prisvindende sangerinde, Clara, udgav sit andet og nyeste album i rækken Growing Up Sucks tilbage i marts, da corona netop var brudt ud.

Det blev altså til en ærgerlig start, men i stedet for at bande og svovle, valgte den dygtige sangerinde at bruge tiden konstruktivt – og det betyder, at vi nu kommer til at se en helt ny side af Clara!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sommeren skulle have budt på både festivaler og koncerter for den populære sangerinde, der skulle have optrådt i forbindelse med sit nyeste album, der for alvor manifesterede Clara som en af den danske popscenes største spillere p.t.

Læs også: Shop eksklusive Stine Goya-styles i den gode sags tjeneste.

Desværre kom en omspændende pandemi hende (og alle andre) i forkøbet, hvilket betød aflysninger og uanede mængder af overskydende tid til at kaste sig over andre projekter.

Det var i hvert fald tilfældet for Clara, der ved en tilfældighed under en bytur i Aarhus’ natteliv (før corona lukkede barerne ned), stødte ind i Andrea Kjær, der er koreograf og leder af sit eget dansehold.

Dette viste sig at være et skæbnesvangert møde for Clara, der inden aftenen var omme, var gået med til, at Andrea skulle koreografere sangerindens næste musikvideo, og at Clara selv skulle give sig i kast med dansetrinene side om side med Andreas dansere.

Og den 24. juni debuterer Clara så som danser i musikvideoen til sin nye Single: Girl Like You efter utallige dansetimer med Andrea Kjær og hendes team.

Læs med herunder, når Clara fortæller om sin nyeste single, sine fremtidsplaner, og hvordan hun tacklede den ufrivillige 'pause':

Foto: Sebastian Birk Nielsen

Fortæl om ’Girl Like You’ - hvad betyder sangen og videoen for dig?

"Girl like you har fra starten været mit yndlingsnummer fra albummet. Derfor var det også super optur at lave en musikvideo til den! Jeg føler, at tilblivelsen af det nummer var et skridt tættere på en lyd, jeg gerne vil dyrke mere fremover."

Du har brugt coronatiden på at lære at danse. Hvordan var det? Og kan du komme med nogle tips og tricks i den forbindelse?

"Jeg elsker at danse og har altid drømt om at lave en stor fed danse-musikvideo! Jeg var lidt nervøs for, om jeg havde taget for meget på min tallerken, da jeg gik i gang med at lære dansen. Jeg ville gerne gøre det godt og havde jo ingen erfaring med at lave en dansevideo. Resultatet blev heldigvis godt, og det var skidesjovt at lave den!"

Hvordan føltes det at skulle acceptere, at corona bare satte alt det, du var i gang med, på pause?

"Det var en hård pille at sluge, da festivalerne blev aflyst, og jeg var enormt skuffet og følte virkelig, at jeg var blevet frarøvet noget, jeg havde arbejdet hårdt for at opnå. Til gengæld har jeg haft mere tid til at ses med venner og familie, som var en ting, jeg desværre nedprioriterede lidt før corona."

Hvad er så planen nu? Hvor og hvornår kan vi glæde os til at se dig performe live igen?

"Planen for mig nu er at holde lidt fri og NYDE DET! Så har jeg forhåbentlig også en tour til efteråret. Det glæder jeg mig sindssygt meget til!"

Hvis du vil ser resultatet af Claras hårde arbejde, så kan du se heneds musikvideo og lytte til singlen herunder:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her