C21 genopstår
Foto: Christoffer Mygind Juul
Kunst, bøger og musik

C21 er tilbage 20 år efter deres største hit: “Det her comeback har ligget og ulmet i 17 år”

af Christoffer Mygind Juul 30/08/2023
Hjerterne pumper stadig for rendyrket pop hos Søren Bregendal og David Pepke, bedre kendt som boybandet C21. Derfor er de to nu tilbage med musik efter næsten to årtiers pause.

De var ikke til at undgå på hitlisterne i starten af 00’erne, hvor megahits som ‘Stuck In My Heart’ og ‘All That I Want’ dominerede æteren, og Søren Bregendal og David Pepke gik fra at være lokale teenagedrenge til nationale popklenodier med boybandet C21.

Nu, 17 år senere, banker poppen stadig i hjerterne på de to musikere, der endnu en gang er fundet sammen for at genskabe C21 og igen lade poppen fylde øregangene for Y2K-elskere og -nostalgikere.

Vi mødte Søren og David for at høre mere om, hvorfor de har valgt at genforene boybandet, der i 2002 blev det bedst sælgende danske boyband i Danmarkshistorien, og hvad de selv husker tilbage på fra dengang, hvor 'Boogielisten' var det, der satte tonen i dansk musik.

Det er 20 år siden I startede. Hvorfor genforenes nu?

Søren: “Det nemme, enkle svar er, at det simpelthen er fordi, vi har så mega meget lyst til det. Det lå som et åbent, passioneret “JA”, da vi for halvandet års tid siden havde snakken. Så det er virkelig fordi, at hjertet bankede i takt med, at vi skulle være C21 igen.”

David: “Ja, der var ikke nogen tvivl. Det passer i sol, måne og stjerner.”

Søren: “Vi har altid elsket vores ophav - den lyd og det billede, der blev skabt dengang. Ikke kun af os, men boyband-genren generelt. Så det er også med en stor kærlighedserklæring til det, vi kommer fra, at vi kommer tilbage. Men samtidig også med store ambitioner om at føre den slags pop ind i 2023 og gøre det sprødt og moderne. Så det her comeback har ligget og ulmet i 17 år, og nu er vi klar.”

Hvad er de vildeste minder fra dengang?

David: “Et af de vildeste minder er nok den der situation, hvor man tænder for radioen og hører sin sang for første gang. Jeg kan huske, at vi sad i en bil og pludselig kom vores sang. Og at vi kom på Boogie-listen - at se, at man figurerede der var stort.”

Om C21

  • Dannet i 1998 og består af Søren Bregendal og David Pepke.
  • C21 bestod oprindeligt også af Esben Duus, som forlod gruppen i 2005
  • Brød igennem med hittet ‘Stuck In My Heart’ i 2002 og blev det bedst sælgende boyband i dansk historie
  • Bandets medlemmer gik hver til sit i 2006
  • Er fra 15. september 2023 aktuel med singlen “Tricks”, der er gruppens første sang i 17 år
  • Kan opleves i Folkehuset Absalon den 14. september 2023

Hvilke af sangene fra dengang er jeres personlige favorit?

Søren: “Der er selvfølgelig noget helt unikt med ‘Stuck In My Heart’, fordi det var den første sang, vi udkom med. Så det er en sang, der nærmest inkarnerer vores oplevelse af at blive til C21. Men også sangen ‘All That I Want’ betyder for mig meget. Den endte med at blive en af de mest spillede sange i dansk radio dengang, og den der fest vi kunne sætte i gang med det nummer var fedt.”

David: “Nu ved jeg ikke, om man husker musikvideoen til ‘You’re The One’, men jeg har altid haft en drømt om at feje en bowlingbane. Så det står helt skarpt.”

Hvad er den største forskel på C21 anno 2003 og C21 i dag?

Søren: “Den er åbenlyst, at vi har fået 20 års livserfaring med i posen, som gør, at vi kan skrive og skabe musik med langt større penselstrøg. Vi har mere at fortælle og sætte ord på. Vi har alle de ar, som man jo får gennem livet, men selvfølgelig også alle de små glæder og store kærlighedsoplevelser, som præger, hvordan man skaber musik.”

David: “Præcis. For alle mennesker er der jo ret stor forskel på at være 19 år og 39 år, så der er bare noget mere pondus. Så når vi er 59 år og 79 år, bliver det for alvor heftigt og virkelig dybt.”

Hvad er det bedste ved at være tilbage i musikken?

David: “Følelsen af at komme hjem. At stå bag mikrofonen og arbejde sammen mig og Søren. Det føles helt naturligt. Det er virkelig underligt, at der kan gå så lang tid, og at man så alligevel kan køre videre som om ingenting var sket.

Søren: “Og det at skulle ud og møde publikum igen. Det at få gang i den popfest og invitere alle popelskere til en gigantisk fest og fejring af den gnist, der ligger i poppen, som vi i den grad omfavner. Vores EP går under titlen ‘Stay Pop’, så det er et løfte.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her