Foto: MEGA
Mordmysterie

Susanne Bier afslører: "Her er meningen med slutningen af The Undoing"

af Anna Birch Jakobsen 2/12/2020
I flere uger har vi fulgt med i danske Susanne Biers The Undoing og forsøgt at gennemskue, hvem der stod bag mordet på Elena Alves. I seriens sidste afsnit blev den skyldige endelig afsløret - og nu sidder vi brændende tilbage med en masse spørgsmål om finaleepisoden. Læs Susanne Biers egen forklaring på slutningen her.

Månedens største mysterie blev afsløret, da det sidste afsnit af thriller- serien The Undoing endelig blev tilgængeligt på HBO.

Pssst… Indeholder spoilers.

Efter fem spændende afsnit med masser af overraskelser og plot twist - som fik os alle til at tvivle - blev det langt om længe afsløret, at morderen var den mest åbenlyse af alle: Jonathan Fraser.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jonathan var sagens hovedmistænkte fra begyndelsen og selvom han både indrømmede, at han havde en affære og en hemmelig datter sammen med Elena Alves, at han havde skændtes med hende i kunststudiet den aften, hun blev dræbt, og at han ovenikøbet flygtede dagen efter mordet, så blev vi ved med at udtænke andre muligheder…

Læs også: 23 gange, vi blev forelskede i Hugh Grant

Kunne det være Grace selv, der havde opdaget affæren? Eller deres 12-årige søn Henry, som allerede havde indrømmet, at han kendte til farens forhold med Elena? Hvad med Elena Alves' mand Fernando? Havde han egentligt et troværdigt alibi? Og hvorfor havde Graces bedsteveninde Sylvia ikke fortalt om Jonathans affære?

Vi havde mange, kreative og udspekulerede mordteorier om hvem, der kunne have dræbt Elena Alves. Så da det blev afsløret, at det i virkeligheden 'bare' var Jonathan - den mest mistænkte af alle - kunne vi næsten ikke tro det.

Læs også: 5 fanteorier om 'The Undoing': Hvem er morderen?

Og det var præcis det, der var intentionen. Vi blev fanget i instruktør Susanne Bier og showrunner David E. Kelleys fælde.

- Hele meningen med serien er, at selvom du er et ekstremt intelligent og sensitivt menneske, så er du i stand til at være fuldstændig blind overfor det, som er lige foran dig, udtaler Susanne Bier til Collider.

På den måde indtager alle seere reelt Graces synspunkt, der efter 17-års ægteskab og en ph.d. indenfor psykologi og kognitive processer stadig har været fuldstændig blind overfor, at Jonathan er en ukontrollerbar sociopat uden empati.

Foto: HBO

Heldigvis kommer Grace til et punkt, hvor hun ser udover Jonathans charme og hans mange løgne. Derfor lægger hun en plan for at snyde ham i retten - og netop den plan, har Susanne Bier gjort sig nogle helt specielle overvejelser omkring.

Det var nemlig vigtigt, at det bliver klart for seeren, hvad der forgik samtidig med, at der ikke måtte afsløres for meget.

- Hvis vi viste det for tydeligt, så ville man miste den spændingen det giver, når man er ved at regne ud, hvad hun har gang i. Men hvis det blev for utydeligt, så ville man ikke kunne forstå, hvad der forgik. Det er en kompliceret og juridisk plan - og derfor blev vi nødt til at hinte til det undervejs. Først var der Graces opkald til Sylvia, hvor hun siger: "Hey, I need your help with something". Det gør, at man kan regne ud, at Sylvia fortæller anklageren noget ude på badeværelset. De små ting afslører, at Grace har en plan, og at hendes vidneudsagn er en del af den, fortæller Susanne Bier til Collider.

Læs også: Nicole Kidman om at arbejde med Susanne Bier: "Hun lærte mig om danske designere"

Selve slutningen, hvor Jonathan endegyldigt afsløres med sine flashbacks, udgør kun ca. de sidste ti minutter af afsnittet. Så hvad er egentlig meningen med slutningen?

- Vi har haft med en sociopat at gøre i næsten seks timer. Vi er blevet forført af ham, og vi er blevet snydt af ham. Meningen med slutningen var, at vi skulle se den fulde kraft af hans - jeg vil ikke kalde det sindssyge - men det, som bestemt ikke er sundt i en sociopat. Jeg ville have, at alle skulle se det, føle det og forstå det.

Læs også: De 8 bedste true crime-podcasts, du skal lytte til lige nu

Serien slutter allerede, da Jonathan bliver ført væk af politiet - uden at vi får nogen forklaring på, hvad der sker efterfølgende. Men her pointerer Susanne Bier, at vi ved alt det, som er vigtigt: Jonathan Fraser dræbte Elena Alves.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her