Alt, du skal vide om The Handmaids Tale inden premieren på sæson 3
Foto: The Handmaids Tale
The Handmaid's Tale

Alt, du skal vide om The Handmaid's Tale inden premieren på sæson 3

af Line Sara Simonsen 3/06/2019
Har du lige brug for en opfriskning på alt, hvad der er sket indtil videre i ’The Handmaid's Tale’? Så læs med her, hvor vi giver dig de vigtigste detaljer fra sæson 1 og 2, inden den 3. sæson har premiere på HBO Nordic den 6. juni 2019…

Allerede i maj 2018 annoncerede HULU (produktionsselskabet for The Handmaid's Tale red.), at der ville komme en sæson 3, og nu her lidt over et år senere, er der endelig kun få dage til den 3. sæson begynder.

Og faktisk bliver vi forkælet med hele tre afsnit torsdag den 6. juni 2019, hvorefter de efterfølgende 10 afsnit vil blive lagt ud på HBO ugentligt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sæson 1

Den første sæson er udelukkende baseret på bogen ’The Handmaid's Tale’ skrevet af Margaret Atwood tilbage i 1985.

I første sæson bliver vi introduceret til det dystopiske fremtidssamfund, Gilead, hvor fertile kvinder (også kaldet handmaids) bor hos magtfulde mænd i Gilead med deres koner, som ikke er i stand til selv at blive gravide. Disse handmaids skal så bo i deres hjem, indtil de har født deres børn, hvorefter de bliver placeret i et andet hjem.

Gennem hele serien følger vi kvinden, June, som blev taget fra sin mand, Luke, og datter, Hannah, og som i samfundet Gilead fungerer som en handmaid.

June bliver placeret hos Fred Waterford og Serena Joy Waterford, hvorefter hun udelukkende kaldes Offred, fordi alle handmaids hedder Of efterfulgt af mandens navn. Dog opstår der problemer med at få gjort June gravid, da det viser sig, at Fred Waterford er steril. Serena Joy ser derfor en mulighed i at lade June og deres ’Øje’, Nick, som også bor i huset, være sammen, så June kan blive gravid med, hvad Fred Waterford tror er sit barn.

June ender med at blive gravid med Nicks barn i slutningen af sæson 1, hvorefter Serena tager June med ud for at se sin bortførte datter, Hannah. June får at vide, at Hannah ikke vil komme noget til, så længe Serenas ufødte baby bliver passet godt på.

Læs også: Alexander Wang hyldede designerkollegaer og kvinderettigheder ved Spring 2020-show – se alle looks her

Undervejs gennem første sæson møder vi også andre handmaids såsom Janine, Moira og Emily, og modstandsbevægelsen ’Mayday’, som består af en række handmaids, som prøver at gøre modstand mod Gilead.

Janine fik fx fjernet sit højre øje, Emily fik fjernet dele af sit underliv, da man opdagede, at hun faktisk var homoseksuel, og Moira kæmpede sig vej til Canada, hvor hun ikke længere skulle frygte at blive taget af Gilead.

Sæson 2

Anden sæson derimod er ikke baseret på nogen bog, men derimod ud fra forfatterens epilog af bogen og instruktøren Bruce Millers egen fantasi.

Her fortsætter fortællingen om June, og vi følger June gennem hendes graviditet.

June formår allerede i første episode at flygte fra Gilead med hjælp fra Nick. Dog bliver hun fundet igen, og bliver nu holdt under ekstra bevågenhed fra Tante Lydia.

De mange magtfulde mænd hos Gilead blev udsat for et bombeangreb af ’Mayday’, og her kom Fred Waterford alvorligt til skade, hvorefter Serena Waterford, med hjælp fra June, gjorde hans arbejde, mens han var syg, selvom kvinder hverken har tilladelse til at skrive eller læse. Dette bliver Serena også straffet for, idet hun bliver tæsket med et bælte.

June nedkommer og vælger selv at kalde babyen for Holly, mens Serena navngiver hende Nichole. June skal stadig være hos familien Waterford, mens babyen skal ammes.

Anden sæson slutter af med, at det endelig lykkedes June, Nichole (eller Holly) og den anden handmaid, Emily, at flygte fra Gilead. Men overraskende nok vælger June at lade Emily og Holly tage af sted alene, da June stadig vil kæmpe for sin anden datter Hannah.

Læs også: Interview: Emilie Lilja: ”Jeg drømmer om, at ikke én eneste pige i Danmark skal være i tvivl om, hvor hun kan gå hen, hvis hun mangler en at tale med”

Og det er så der, hvor vi er nået til nu.

Så hvad kommer der til at ske i sæson 3?

Hvad skal der ske med Emily og Nichole? Bliver June fanget endnu engang og sendt tilbage til familien Waterford? Eller vil hun endelig blive genforenet med sin datter Hannah og mand Luke? Det må tiden vise... Og vi kan slet ikke vente!

Indtil videre har vi kun set en kort teaser for sæson 3, men den viser blandt andet, at vi kommer en tur til, hvad der ligner Gileads version af Washington D.C., hvor en kæmpe hær af handmaids ser ud til at være klar til kamp...

Og så vil to nye skuespillere, Christopher Meloni og Elizabeth Reaser, tilslutte sig castet som et ægtepar, som kommer helt tæt på familien Waterford.

Og så siger rygterne blandt andet, at tante Lydia faktisk ikke er død, efter Emily stak hende ned i kommandør Lawrence hus, og at hun vil blive et helt andet menneske efterfølgende - måske en der vil gøre oprør mod Gilead nu?

... Blessed be the fight!

Se traileren for tredje sæson her:

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her