

What! Draco Malfoys samlede skærmtid i Harry Potter vil chokere dig
Det er snart 20 år siden, at den første film om det magiske troldmandsunivers på Hogwarts tog vores muggler-verden med storm.
Vi er stadig den dag i dag lige så fascinerede af det magiske univers - men selvom vi har set filmene om og om igen, og man skulle tro, at vi efterhånden var Harry Potter-eksperter, så kan favoritfilmene stadig overraske.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det kan diskuteres, om Draco Malfoy er en af sagaens hovedpersoner, men han er uden tvivl en fremtrædende karakter, som alle, der har set Harry Potter kender.
Derfor kommer det som et chok, at Harry Potters evige rival, der følger ham i alle hans skoleår og mobber ham, hver gang han får chancen, i alt kun er med i 31 minutter fordelt over de otte film!
Læs også: Kalder alle Harry Potter-fans! Nu kan du tage online timer på Hogwarts
Ja, du læste rigtigt... Draco Malfoy, som spilles af Tom Felton, bliver kun vist på skærmen i beskedne 31 minutter (og 30 sekunder - men hvem tæller) af de i alt 19 timer og 40 minutter, som de otte film tager tilsammen.
Den film, hvor Draco har mest skærmtid er den sjette film, 'Harry Potter og Halvblodsprinsen', hvor han vises i otte minutter samlet. I sagaens femte film, 'Harry Potter og Fønixordenen', ses Draco kun i et enkelt minut og 15 sekunder.
— alex (@alexsummersx) October 5, 2020
Da statistikkerne fra IMDb gik viralt på Twitter, gik det op for mange fans, hvor lidt de i virkeligheden har set til Draco Malfoy.
En chokerende nyhed, som blandt andet fik en fan til at udbryde: "Tom Felton har måtte farve sit hår i 10 år og endte med kun at få 30 minutter på skærmen."
Læs også: Nyhed! Verdens største Harry Potter-butik slår snart dørene op
Til sammenligning har Harry Potter selvfølgelig mest skærmtid med lige under 9 timer, mens Ron og Hermonie vises omkring 3,5 time. Filmenes ultimative skurk 'You-Know-Who' har derimod heller ikke så meget tid på skærmen med kun 37 minutter.
Men taget i betragtning, at han er en meget mystisk og utilgængelig karakter, mens Draco er en konstant plage i Harrys dagligdag, så er statistikkerne ret overraskende.

Sponsoreret indhold
ELLE anbefaler


Kylie Jenner er den seneste kendis, der tager ’quiet luxury’-stilen til sig

Clara Svane: Denne prisvenlige olie bruger jeg til ansigt, krop og hår

Katie Holmes har fundet en helt ny version af far-sandalen – og du vil elske den

Disney i stærk modvind for Ursulas makeup i 'Den Lille Havfrue'
