And Just Like That
Foto: HBO Max
Film og TV

Kim Cattrall havde dette strenge krav til sin optræden i ’And Just Like That’

Af Marie Emilie Hofman 16/08/2023
Og det har ikke noget med Sarah Jessica Parker at gøre.

Tidligere på året blev internettet lagt ned, da det blev breaket, at Samantha Jones vender tilbage på 'Sex and the City'-rebooten 'And Just Like That'. Men gensynet med en af seriens alltime favoritkarakterer er dog ikke sket uden krav fra skuespilleren bag, Kim Cattrall.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Skulle den sassy, sexglade PR-boss vende tilbage på skærmen var det nemlig i selskab med en anden central figur fra 'SATC'-universet – dog blot bag kulissen. Skuespilleren krævede nemlig, at det blev stjernestylisten Patricia Field, som skulle stå for hendes styling.

Det fortæller Cattrall i et interview i talkshowet The View: ”Hvis jeg skulle komme tilbage, skulle det være med den særlige Samantha-stil”.

Og der er god grund til at glæde sig til et besøg fra Field på settet.

For moderstylisten på 'Sex And The City sæson 1-6 er ikke udråbt til et ikon for ingenting. Der er nemlig tale om kvinden, der har cementeret 'SATC' som nyere tids svar på en modebibel.

Fra Carries avisprintede Galliano kjole til Charlottes Prada ’lipstick’-nederdel og utallige Fendi Baguette-tasker, Dior Saddle-bags og selvfølgelig Manolo-stiletter, så har Fields' genistreger fået os til at savle efter moden sæson efter sæson. Og her er Samantha Jones ingen undtagelse. Iført halterneck-kjoler med dybe udskæringer, skarptskårne power-suits i monokrome farver og kitschede accessories har tøjet indkapslet Cattralls elskede ”no-bullshit”-karakter.

Nyheden om, at Field vil akkompagnere Cattrall på produktionen falder dog også midt i en betændt situation. I årevis har rygterne nemlig svirret om et konfliktfyldt forhold mellem særligt Kim Cattrall og hovedrolleindehaver, Sarah Jessica Parker. Dette er angiveligt også grunden til, at Cattrall endnu ikke har været at finde på rollelisten til 'And Just Like That'. Men tidligere på året breakede nyheden om, at Samantha Jones medvirker i en kort scene i seriens anden sæson, og at det angiveligt bliver en soloscene, så hun slipper for at møde sine tidligere kollegaer.

At Field følger med i pakken, gør dog ikke situationen mindre anspændt. For skuespillerinden giver dermed den kolde skulder til 'And Just Like That'-stylisterne Danny Santiago og Molly Roger, som hun tidligere har arbejdet med på filmen 'Sex and the City 2'. Dertil valgte Field at takke nej til at style karaktererne i 'And Just Like That' for at arbejde som kostumier på Netflix-serien 'Emily in Paris', og hun vender dermed tilbage blot for Cattralls skyld.

Drama eller ej, så glæder vi os dog til at se, hvilke gevandter den fabulous Ms. Jones vil indtage Manhattens gader i.

Der mangler i skrivende stund to afsnit i seriens anden sæson, og rygtet går på, at hun vil optræde i sæsonens allersidste scene. Skulle det vise sig at holde stik kan publikum glæde sig til gensynet allerede i næste uge.

Indtil da har vi samlet et galleri af Samantha Jones bedste outfit nedenfor.

Foto: HBO Max

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her