Foto: Mega
Film og TV

De nyeste looks fra 'And Just Like That' beviser, at moden tager en vild drejning i den nye sæson

Af Rose Maria Boelsmand 10/03/2023
’Sex and the City’ og siden ‘And Just Like That’ har flere gange skrevet modehistorie og fungeret som stilinspiration over hele verden. Men noget tyder på, at vi har en vildere sæson end nogensinde før i vente.

Artiklen opdateres løbende med nye billeder fra 'And Just Like That' sæson 2. De nyeste billeder ses altid sidst i artiklen.

'Sex and the City' er stadig en af de serier, vi trækker flest modereferencer fra.

Ikke nok med at det var serien, der omkring årtusindeskiftet for første gang hyldede single-livet og kvinder i 30’erne, der datede, havde fri sex og ikke var bange for at satse på karriere i stedet for familie (ja, det lyder – som meget andet i serien – fuldkommen gammeldags i dag), men dertil var serien også en moderevolution, idet det var en af de første serier, der for alvor tog moden seriøst og fik designerne til at stå i kø for at levere tøj til karaktererne.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Og spin-off serien, ’And Just Like That’ tager fat i hovedpulsåren, nemlig moden, hvor forgængeren slap.

Kostumedesigneren Patricia Field udfordrede os med alt fra tylskørt til bælter over bare maver, og senere, i 'Sex and the City'-filmene, med perlekæder i flere lag, nittebælter og gladiatorsandaler, der blev kopieret af alle unge kvinder omkring år 2008, hvor den første film udkom.

Patricia Field overgav dog taktstaven til Molly Rogers (der var assistent for Patricia Field) og Danny Santiago til ’And Just Like That’, og kostumedesignduoen synes at gå efter et mantra, der hedder ”højere, vildere” – særligt at dømme ud fra de outfits, der allerede er lækket i forbindelse med optagelserne til anden sæson af den populære serie.

Først var det en lidt for livagtig due-formet taske. Dernæst en vildere end vild Valentino-kreation, der fik os til at tabe kæben.

Og nu er der også lækket billeder af den ellers altid så tækkelige Charlotte York Goldenblatt i et outfit, som kostumeafdelingen selv beskriver som: ”sexy equistrian rubber fetishist circa 1880” – som løst oversat betyder ‘sexet rytterske med en gummi-fetish anno 1880’.

Foto: Ritzau/Scanpix

Og den beskrivelse er ikke helt ved siden af, da Charlotte ganske rigtigt er iført en gammeldags ridekjole i fed silke med krinoline, taljeret ridejakke og hat med slør – samt korsage, tårnhøje lakstøvler i plateau og pisk. På ingen måder klassisk Charlotte, der i afsnittet ’La Douleur Exquise!’ fra ’Sex and the City’ sæson to, forsvarer sig med ”I kinked my hair”, da Samantha udtrykker forargelse på hendes mangel på kinkyness til åbningen af en S&M-restaurant.

Om end 20 år for sent er Charlotte dog iført et nyt outfit, der særligt set i sammenhæng med det knaldrøde og ekstravagante Valentino-outfit, karakteren LTW er set i til optagelserne, kun kan få os til at spekulere i, hvilken anledning der dog kan afstedkomme så outrerede outfits fra de fashionable veninder.

Foto: Ritzau/Scanpix

Kun ét notorisk New York-event synes at kunne rumme de excentriske rober, og det er The Met Gala – så spørgsmålet er nu blot, om det er lykkedes serien at få en billet til årets ubetinget største modebegivenhed?

Kostumerne taget i betragtning passer både LTW og Charlottes antræk ufattelig godt til 2022-temaet, der var ‘The Gilded Age’, så one can only wonder… Og begynde at spekulere i, hvilken kunstfærdig couture, Carrie Bradshaw selv vil dukke op i.

Nedenfor har vi samlet alle de nyeste outfits fra den kommende 2. sæson af 'And Just Like That' - også dem i den klassiske Carrie Bradshaw-stil, som vi bedre kan genkende.

Foto: Mega
Foto: Mega
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Mega
Foto: Mega
Foto: Jose Perez/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jason Howard/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jose Perez/Splash/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her