Gwyneth kritiseres af hudplejeeksperter
Foto: All Over Press
Eksperter advarer

Gwyneth Paltrows måde at bruge solcreme på er ekstremt skadelig

af Camille Marie Beck Fallesen 22/04/2021
I en ny video fra Vogue, deler Gwyneth Paltrow ud af sine hudplejetips, men nu advarer flere eksperter om den tidligere skuespillerindes ”gode” råd. Især måden, hun bruger solcreme på. Læs reaktionerne her.

Den Oscarvindende stjerne, Gwyneth Paltrow, der bl.a. er kendt fra Marvel-filmene, har de seneste år stået på mål for en hel del kritik for hendes kontroversielle livsstilsfirma Goop og senest for sin Netflixserie 'The Goop Lab', hvor Gwyneth og hendes kollegaer undersøger spirituelle og kropsoptimerede behandlingsformer.

Gwyneth og hendes virksomhed Goop bliver ofte kritiseret for at sprede misinformation og udbrede pseudovidenskabelige påstande om sundhed. Hun har bl.a. udtalt sig om fordelene ved at indtage psykedeliske svampe, bruge en vagina steamer (en skededamper) og få en vampyransigtsbehandling hvor man får intet mindre end 100 nåle i ansigtet. 

Nu er hun igen på banen med en ny anbefaling, der ikke er bakket op af videnskabelig research. Og det har fået flere eksperter op i det røde felt - igen igen igen.

Eksperter kritiserer Gwyneth Paltrow

I en ny video for Vogue forklarer Gwyneth, at hun kun bruger solcreme de steder i ansigtet, hvor solen rammer, altså næseryggen og kindbenene. Og dét har fået hudplejeeksperter og hudlæger til at reagere.

En af kritikkerne er hudplejeeksperten Shereene Idriss, der udtaler, at Gwyneths måde at bruge solcreme på er decideret farlig, og at solcreme ikke skal påføres på samme måde som en highlighter, men i hele ansigtet - også på ører, nakke og hals.

"Pointen er, at man ikke kan kontrollere, hvor solen rammer ansigtet eller andre udsatte steder på kroppen. Selv når det er overskyet, kan solens UV-stråler skade din hud, og derfor giver det ingen mening kun at bruge solcreme de steder, som Gwyneth gør," forklarer Shereene Idriss.

Læs også: Alt du skal vide om Gwyneth Paltrows Goop univers

En anden kritiker er British Skin Foundation, der beskylder Gwyneth for at sprede misinformation om brugen af solcreme. De har bl.a. citeret hudlægen Thivi Maruthappu, der advarer:

"Fejlinformation om solcreme er nødt til at stoppe. Korrekt brug af solcreme med en høj faktor er nemlig ekstrem nødvendig til forebyggelse af kræft."

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan påfører du solcreme korrekt

Som reaktion på Gwyneths hudplejevideo har Shereene Idriss delt en video på sin Instagram, hvor hun forklarer, hvor meget solcreme man egentlig skal bruge for at beskytte sin hud:

"Du skal bruge mellem 1/3 og 1/2 teskefuld solcreme til dit ansigt og din hals. Hvis du er skaldet, skal du også påføre solcremen i hovedbunden. Brug efterfølgende to spiseskefulde til resten af kroppen."

Shereene Idriss kritiserer også Gwyneth for at bruge en ansigtsolie og en fugtighedscreme, inden hun påfører solcremen, for derefter at påføre endnu en ansigtscreme:

"Olier og fugtighedscremer kan opløse solcremen og gøre den mindre effektiv," advarer Idriss.

Læs også: Gwyneth Paltrow: Personlig træner forbedrede mit sexliv

I en udtalelse hævdede en talsmand fra Gwyneths livsstilsfirma Goop, at Gwyneth faktisk anvendte en passende mængde solcreme og insisterede på, at videoen var redigeret for ”timingens skyld”, og derfor ikke viste den mængde af solcreme hun faktisk brugte.

Se videoen herunder