Sonja Wolffbrandt Christensen: Sådan bor jeg

Det blomstrede silketørklæde, der hænger på den franske lampe, er fra vintagebutikken Carmen, der ligger i Larsbjørnsstræde i København K.

De sorte sko med de fine pelspomponer er købt i Cambodia i sommer. Sonja er ikke den store shopper, men har lært af erfaring, at hvis der er noget, som hun med det samme ved er hende, så skal hun købe det, ellers fortryder hun det senerehen. Tæppet, fundet på Lauritz.com, er skabt med en speciel fransk væveteknik. Normalt koster denne type en del og kommer ikke så tit på auktion, men Sonja var heldig at få fingrene i det.

Alle Viola sky-kollektioner har et navn, f.eks. ’Let’s dance’ som en hyldest til afdøde david Bowie. s/s 2017-bh’en hedder ’Cherry Kiss’ inspireret af Vladimir Nabokovs roman Lolita.

Sonja er vild med at finde ting på loppemarkeder (såsom ’Lilje’-lysestagerne fra Skultuna) eller steder som den blå avis (marmorbordet). Hun er heller ikke en, der gemmer på for meget; hun ’nøjes’ med at beholde sine yndlingsting, hvilket også gælder for indholdet i klædeskabet. Puffen en gave fra hendes datter og er købt i Marokko.

Tørklædet, der hænger under klokkehatten, er købt i Cambodia og har været tre måneder undervejs. det er lavet helt fra bunden – fra silkelarverne til indfarvningen, til vævningen – og er et unikt håndværk, som har en speciel betydning for Sonja.

Skabene er spækket med Viola sky ting som materialer, mapper og mønstre, og i soveværelset har Sonja en fin lille undertøjsskuffe, hvor alt det yndige lingeri ligger som små pakker slik.

Inde i Sonjas fantastiske ’workspace’ hænger hendes inspirationsvæg med alt fra udklip til smukke blonde- og stofprøver.

Kreativiteten kommer ikke fra fremmede: Maleriet med den unge kvinde er malet af Sonjas mor, da hun var omkring 16 år gammel.