Kom indenfor i Pernille og Leifs baghus på Vesterbro: "Vi ender med at købe ca. 900 kvadratmeter for 300.000 kroner”

I begyndelsen af 90’erne, da Vesterbro stadig var strøet med brune værtshuse og skumle baggårde, inden byfornyelsen tiltrak småbørnsfamilier og hipstere med job i reklamebranchen, stod Leif Thingtved på sit værksted og reparerede gamle, engelske motorcykler.

Værkstedet lå i bunden af et hus i netop en af de baggårde, og Leif delte det med en bilmekaniker og en ven, der havde kontor i rummene over værkstederne. Her sad Pernille tit og tegnede eller skitserede, hvordan man kunne indrette huset, hvis man boede der. Samtidig forelskede hun sig i Leif, som hun indregnede i drømmen om at bo i det ramponerede, men idylliske baghus.

Baghuset kunne imidlertid ikke udmatrikuleres, da Pernille og Leif, der nu var et par, forhørte sig hos kommunen. Men Leif, der dengang arbejdede som rekvisitør og derfor tit kørte rundt i byen med sin mester, Ivar Baungaard, faldt over et andet baghus, der havde stået tomt i flere år. De bød på det, fik det – og mere til.

“Vi troede, vi havde købt et baghus, men da vi sidder og skal underskrive papirerne, fortæller snedkermesteren, vi købte det af, at der jo også er en ledig lejlighed på første sal. Vi fatter ingenting, og sparker til hinanden under bordet. Da går det op for os, at forhuset hører med til købet. Så vi ender med at købe ca. 900 kvadratmeter, med lidt råd og svamp, for 300.000 kroner.”

Leif og Pernille boede i det hus i mange år, mens Leif åbnede Granola og også drev en virksomhed med iscykler. Tilfældigt hørte de, at det gamle hus, hvor de havde mødt hinanden, stod tomt, og denne gang lykkedes det at overtage det. Det er sytten år siden, parret flyttede ind.

“Jeg elsker vores hood. Her er en rummelighed, plads til alle typer. Vores hus ligger centralt, tæt på alt og alligevel utrolig fredeligt. Her er meget stille,” siger Pernille.

Da de overtog huset, havde det stået tomt i et år.

“De sidste, der havde lejet det, var vist dealere og havde fjernet alle de indvendige trapper, så det var pænt slummet og misligholdt. Vi er de fødte optimister og ser ikke realistisk på vores drømme, Gud være lovet. For havde vi vidst, hver gang vi kaster os ud i projekter, hvad der ville være af benspænd og problemer og manglende penge, havde vi nok aldrig gjort det. Men det er lykkedes, især fordi Leif er virkelig handy. Jeg kan ikke slå et søm i en væg. Men jeg er god til at finde smukke ting,” fortæller Pernille.

Både hun og Leif har en forkærlighed for ting med sjæl og af høj kvalitet.

“Vi kan begge godt lide at tingene har personlighed og ikke er allemandseje. Vi kigger f.eks. hellere på loppemarkeder, auktioner eller hos antikhandlere efter blandingsbatterier fremfor hos moderne forhandlere af badeværelsesinventar.”

Efter at børnene, Rita og Kalle, er flyttet hjemmefra, og Leif tilbringer det meste af tiden på Bornholm, har Pernille lyst til at lave om i huset.

“Vi har boet i de samme møbler alt for længe i stuen. Men det er lige med at finde sofaen i den rigtige størrelse og i det rigtige stof. Og et nyt gulvtæppe. Jeg drømmer også om en fransk altan, jeg savner lidt noget lys i stuen.”

Hun beskriver både sig selv og Leif som maksimalister.

“Det gode er, at vi begge er pyntesyge og kan lide farver og ‘oldies, but goodies’. Det har vi sammen. Mange tror tit, at Leif kun kan lave noget, der ser gammelt ud. Men min butik, Tootsie, siger alt om, at han er kreativ på mange måder. Han er god til at bruge det, vi har og få det til at hænge sammen.”

Hænge sammen gør også indretningen, selv om den stilmæssigt peger i forskellige retninger. Både Pernille og Leif henter inspiration mange steder, som f.eks. gennem arbejde, i film og magasiner. Også kunst er de begge begejstret for og har værker af blandt andre Sonia Delaunay, Henrik Vibskov, en flise fra Thorvaldsens Museum, Wilhelm Freddie, Bent Rej, Tal R, Sune Christiansen, Stine Aalykke, Knud Odde og Alexander Tovborg. Men vigtigst for dem begge er det at bo i et hjem, der kan favne både roen og især selskabet.

“Vores altan er det bedste, vi har fået bygget. Den er et lille frirum, og jeg bliver glad hver gang, jeg sidder der. Vores køkken, stue og altanen om sommeren er perfekt at have gæster i,” siger Pernille, der også elsker sit soveværelse med de skrå vægge.

“Når jeg sidder i min seng og kigger ud ad de små vinduer, føler jeg en snert af Paris.”

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.