Brilledesigner Ahlem Main-Platt: "Der er ingen aggressive punkter i lejligheden, hvilket gør den rolig"

Efter at have grundlagt sin brillevirksomhed, Ahlem, i Paris, flyttede Ahlem Main-Platt til Los Angeles, hvor hendes drømme tog form og Ahlem udviklede sig til et succesfuldt brand med flere butikker i USA og ditto kontorer i Europa.

Nu er hun flyttet hjem til Paris og det 7. arrondissement, få gader fra hvor, hun voksede op. Familiens nye lejlighed har de totalrenoveret og indrettet med design og kunst – og det er faktisk de objekter, som gør, at hun føler sig hjemme.

Hvad gav det dig at bo i L.A. i 9 år?
Jeg elskede at bo der. I L.A. føltes det som om, du har mere tid i løbet af en dag – og det giver en afslappet livsstil, hvor livet bare går langsommere. Det var fantastisk rent kreativt. Mine tanker fik tid til at gå fra A til Z på samme dag. Jeg kunne bearbejde mine idéer. Jeg har altid rejst meget og blevet stimuleret af indtryk i New York, Tokyo, Paris, men det var først, når jeg kom hjem i baghaven i L.A., at jeg kunne bearbejde inspirationen og bruge det til noget. I Paris har jeg slet ikke den samme tid. Dagene går hurtigere.

Hvad betyder hjem for dig på dette tidspunkt i dit liv?
Det er alt. Hjem er basen. Mere end nogensinde før. Jeg voksede op i det 7. arrondissement få gader fra der, hvor vi bor nu. Jeg er vendt tilbage til rødderne, og der er der, jeg gerne vil være. Mens vi renoverede lejligheden, boede vi i en midlertidig lejlighed, og den føltes ikke som hjem. Energien i lejligheden var ikke vores. Det påvirkede mig rent kreativt. Jeg var altid ude, jeg arbejdede på caféer, eller mens jeg gik og cyklede. Sidste år rejse vi meget, men i år har vi aftalt, at vi virkelig skal have base her, hvor rødderne er. Vi har skabt et fristed.

Har I lagt mange kræfter i renoveringen?
Åh ja! 9 måneder med renovering. Vi rev alt ned, skiftede gulve og byggede den helt op fra ny. Vi har ændret den totale stemning i lejligheden. Hvis du ser den før, vi gik i gang, er det som nat og dag …

Hvad er du gladest for ved renoveringen?
Jeg kan godt lide væggene. Der er intet hvidt i dem, alle vægge er kalkmalede. Jeg er særligt glad for, at vi har afrundet overgangen mellem væg og loft, så der ingen skarpe vinkler er. Det gør næsten væggene uendelige. Der er ingen aggressive punkter i lejligheden, hvilket gør den rolig. Vi har virkelig forsøgt at skabe det her hellige sted med masser af naturligt træ, jeg elsker valnødtræ, lyse men samtidigt afdæmpede farver, lange gardiner og et godt lysindfald.

Kan lejligheden inspirere dig?
Den giver mig først og fremmest ro til at kunne skabe. Den her smukke æstetik, som repræsenterer hvem vi er, min mand og jeg, giver mig et stærkt udgangspunkt. Da vi boede i den midlertidige lejlighed, kunne jeg ikke arbejde hjemmefra. Jeg kiggede mig omkring: Hvorfor står det der? Hvorfor er det lavet sådan? Jeg er for perfektionistisk til at kunne fokusere i omgivelser, der ikke er fuldstændig styret af mig selv. Her har alt sin plads, og det giver mig frihed til at arbejde, fordi jeg ikke skal ændre på noget. Giver det mening?

Ja, bestemt. Dine tanker bliver ikke forstyrret. Hvordan fungerer inspiration ellers for dig?
Jeg designer ud fra intuition og improvisation. Jeg kigger ikke på en ting, bliver inspireret, og så omsætter det til et brillestel. Jeg tænker aldrig, at nu bør jeg gøre det og det for at blive inspireret. Verden og livet påvirker mig. Jeg ser ting, og det er ikke til at sige, hvornår inputtet bliver bearbejdet til konkrete ideer. Det kan tage to dage, en måned eller 20 år, før jeg putter noget på papiret. Det er i luften, jeg indånder, og det kommer ud af mig, når jeg har brug for det.

Men du har vel nogle faste inspirationskilder? Hvad betyder Paris for Ahlems DNA?
Paris er mit DNA. Og den parisiske følelse af elegance og intellektualitet er nok en del af Ahlem. Kan jeg sige, at Paris inspirerer mig? Nej, Paris er mit hjem. Jeg kigger mere ud. For mig er Bauhaus og brutalisme inspirerende. Og arkitekter og skulptører som Tadao Ando, Isamu Noguchi og Constantin Brâncusi. Hvis du kigger på Noguchis glasbord med træben – hvordan kan han lave noget så simpelt og samtidigt så vildt smukt og tidløst? Selv om jeg har set det millioner af gange, er det fascinerende hver gang. Det forsøger jeg også at skabe. Ikke kun et produkt, som kan leve med dig resten af livet, men som også er komfortabelt, funktionelt og smukt. Det skal berige dig, uden at ‘overshine’ dig. Bauhaus er enkelt og effektivt. Det er smukt og har personlighed, uden der er tilføjet alle mulige dekorationer. Der er intet overflødigt, og alt er skåret ind til benet, men uden at det er kedeligt. Æstetikken er kontrolleret, og det giver mig ro til at gå på opdagelse i mine tanker.

Hvordan designer du?
Jeg sætter mig med en notesbog og en pen, og så tegner jeg bare. Det er min eneste metode. Jeg ser det lidt som en skulptørs arbejde, som starter med en formation af et bestemt materiale, det kan være træ eller ler, som skal tilskæres og tilskæres, igen og igen, indtil det måske bliver til noget. Det er sådan jeg tegner. Jeg starter typisk med en klassisk form som en cirkel eller firkant, og så sætter jeg en streg og endnu en, som jeg måske sletter, og sådan forsætter jeg, indtil jeg har et stel – og hvis jeg ikke har, så er det ikke den rigtige dag.

Er der nogle ting i lejligheden, du er særligt knyttet til?
Vi har to malerier af kunstneren Richard Zinon, hvis æstetik, jeg er helt vild med. Det ser enkelt ud, men det arbejde han ligger i sine værker … Spillet i farverne, og hvordan lyset rammer malerierne og gør dem levende. Det er fantastisk. Jeg har tre skulpturer af Harry Morgan, som arbejder med et fundament i glas, som han så overhælder med beton. Det er nærmest umuligt at gøre! Stort set alt i hjemmet repræsenterer mig og min mand og vækker stærke følelser. Objekterne er mere end bare inspiration. De giver mig så meget power.

Er det også vigtigt for dig at have et personligt forhold til designerne eller kunstnerne?
Ja! Jeg vil møde designeren og lære dem at kende. Jeg kender både Richard og Morgan, og jeg skrev til dem, at jeg elskede deres arbejde, og fordi de begge svarede, at de også kunne lide mit arbejde, byttede vi værker med hinanden. Det er utroligt berigende at kunne dele mit design med nogle, hvis arbejde, jeg elsker. Det skaber en særlig forbindelse. Jeg vil gerne skabe et designfællesskab med de mennesker, som fascinerer mig. Ikke nødvendigvis for at hænge ud sammen, det gør vi med de færreste, men vi skal dele idéer og støtte hinanden.

Hvad er vigtigt for dig som forbruger?
Fokus på detaljen og søgen efter det bedste, er noget, jeg er besat af. Hvad er det bedste jeg kan få? Ikke det dyreste eller mest chikke og moderigtige, nej, nej, hvad er det bedste måltid, den bedste vin, den bedste taske. Jeg køber ikke Hermès-tasker, fordi jeg ikke ser dem, som de bedste i verden. De har en værdi, som nogle har bestemt for dem, og det er dejligt for dem, men jeg kan finde en producent, som laver et bedre og smukkere produkt. Jeg har også kun valgt den fabrik, som producerer for Ahlem, fordi de er de bedste i branchen. De går til produktionen med sådan en kærlighed, velovervejelse og viden, at jeg betragter mine briller, som de bedste, præcis ligesom min tante, syntes at hendes mad var det bedste i verden – hvorfor hun aldrig gik på restaurant.

Er du så loyal i dine indkøbsvaner?
Jeg kan ringe til slagteren nede på hjørnet lige nu, og så ved hun præcis, hvad jeg vil have. Så ja, helt klart. Min mand spørger mig tit, hvorfor jeg altid tager på den samme lokale restaurant (Jaïs, red.). Fordi de kender mig, og jeg kender dem. Ejeren ved, hvilken vin, jeg skal have, og hvilken type brød, jeg spiser. Og så er maden selvfølgelig god. Jeg føler mig hjemme, og det er det afgørende for mig. Jeg er ikke opsat af, hvad der er det næste nye.