Foto: Mega
Halloween throwback

Kylie og Kendall genskaber gammelt Halloween-billede fra deres barndom

af Karen Emilie Thalsgaard 2/11/2020
Kylie og Kendall Jenner er kendt for at koordinere deres tøj, hvad enten de er til Met Gala, fejrer Halloween eller noget helt tredje. Så det var faktisk slet ikke overraskende, at de berømte søstre, gav et virkelig cute barndomsminde en ’spot on’-opgradering, i anledningen af Halloween…

Det er næppe gået nogens næse forbi, at det i weekenden var Halloween, i hvert fald ikke, hvis man følger med hos Kardashian/Jenner-klanen, der aldrig lader en god udklædningsmulighed passere.

Det vrimlede som sædvanligt med vilde billeder af deres ’next-level’-outfits, der sørgede for at Instagram bestemt ikke var et kedeligt sted at være. Tværtimod var det virkelig underholdende, og særligt Jenner-søstrene genskabte et ikonisk throwback, der vel mest af alt bekræftede os i, at de allerede dengang var helt klar til at overtage verdensdømmet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Adele joker med sin forvandling: "Jeg ved, jeg ser anderledes ud"

Det søde billede af de to små mini-Jenners, i masser af glimmer, parykker og glamour blev opgraderet til en version helt efter Jenner-bogen, hvor overdele var skiftet ud med bh’er og nederdele skiftet ud med en lidt mere vovet version. Så sagt med andre ord – mindre tøj, mere hud. Genskabelsen var absolut 'spot on', og hvis du og din søster mangler lidt inspo til næste udklædningsfest, så er den hermed videregivet.

Men Jenner-søstrenes 2020-opgradering var selvfølgelig ikke det eneste Halloween-øjeblik, der blev delt. Kylie gik nemlig også 'all in' på amerikansk popkultur og superhelte-tema, da hende og en gruppe venner havde klædt sig ud som Mighty Morphin Power Rangers. I virkelig veludførte kostumer fyrede de både op for nostalgi og wow-faktor, der atter outshinede alle vores andres ordinære Halloween-kostumer…

Læs også: Kendall i tårer: "Jeg taler aldrig til Kylie igen"

Et andet Jenner/Kardashian-outfit, der næsten var ’too good to be true’ var Kim Kardasians geniale gengivelse af måske 2020s mest sete og kontroversielle dokumentar, Tiger King. Dokumentaren, der i den grad har været med til at sætte prikken over i’et i ’kan 2020 overhovedet blive vildere´-følelsen. For da Joe Excotic, Carole Baskin og deres mange tigre tronede frem på vores tv-skærme under corona-lockdown, så var det ligesom om, at alting blev en tand mere bizart, selvom det ikke burde være muligt...

Læs også: Kanyes 40-års fødselsdagsgave til Kim var som forventet ‘larger than life’

Og hvis du havde glemt den skøre dokumentar, så mindede Kim os om den med sin episke Halloween-udklædning, der sammen med sin bedste ven, Jonathan Cheban og sine fire børn, havde klædt sig ud som Joe, Carole og deres mange tigere. Det var cuteness overload i sin reneste form!

Kim har efterhånden tradition for, at inddrage hele familien, når hun skal klæde sig ud til Halloween. Også sidste år delte hun et billede af sig selv og sine børn klædt ud som Flintstone-familien, hvor hun også her sørgede for at springe cuteness-barometeret. Og det bedste af det hele var, at det var Kanye slash Kims instahusband, der gemte sig inde i den nuttede dino. Og det er vist også det eneste tidspunkt, at man kan indsætte Kanye og nuttet i samme sætning...

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her