Foto: Mega
Guddommelig gave

Kanyes 40-års fødselsdagsgave til Kim var som forventet ‘larger than life’

af Selma Babette Ringmann Søgaard 30/10/2020
Kim Kardashian kunne d. 21. oktober fejre sin 40-års fødselsdag, og festlighederne blev selvfølgelig afholdt i tropiske omgivelser, med de nærmeste venner og familie, på en privat Tahiti-ø. Men fødselsdagsfejringen er slet ikke slut endnu. I et nyt instagrampost viser Kim, den gave, som hun har modtaget af Kanye – og vi er mildest talt målløse.

Hvis der er nogen, der forstår sig på luksuriøse fødselsdagsfester, så må det nok være Kardashian/Jenner-familien, og hvis man skulle tro, at én dags fødselsdagsfejring var nok for Kim Kardashian, så kan du roligt tro om igen.

Kim Kardashian har den seneste uges tid kunne svømme i søde lykønskninger og gaver fra både venner og familie, og der er slet ingen tvivl om, at vi har glædet os særligt meget til at se, hvad ægtemanden, Kanye West, har fundet på i anledning af den store dag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Alt, du skal vide om Kim Kardashians 40-års fødselsdagsfejring på privat Tahiti-ø

Kanye West er kendt for at give helt ekstraordinære gaver, og gaveniveauet er derfor sat helt umenneskeligt højt. Vi har derfor været spændte på at se, om Kanye har kunne toppe sig selv med en endnu vildere gave til hustruen, Kim Kardashian, dette år. Men hvad giver man kvinden, der har alt?

Man trodser simpelthen bare døden og genskaber Kims afdøde far, Robert Kardashian, i et fødselsdagshologram.

D. 29. oktober delte Kim på sin Instagram, den rørende gave, som hun havde fået af Kanye med teksten: ”Til min fødselsdag gav Kanye mig den mest betænksomme gave. En helt særlig overraskelse fra himlen. Et hologram af min far. Den er så livagtig, og vi har set den om og om igen. Den fyldte os med masser af tårer og følelser. Tusind tak, Kanye, for dette minde, der vil vare for evigt.”

Læs også: Se alle Kardashian/Jenner-familiemedlemmernes rørende fødselsdagshilsner til Kim

Der er ingen tvivl om, at prisen for den mest rørende fødselsdagsgave går til Kanye West, der i den grad, har overgået sig selv med denne nærmest guddommelige gave.

Se videoen, hvor hologrammet af Kims far, Robert Kardashian, blandt andet siger: ”Jeg er stolt over den kvinde, som du er blevet til, Kimberly, og alt det, som du har opnået. Dit hårde arbejde, og de virksomheder, som du har opbygget, er utrolige. Men mest imponerende er din bestræbelse efter at blive advokat, og følge i mine fodspor.”

I hologrammet kan man også høre Robert Kardashian sige, at Kanye er den mest, mest, mest, mest geniale mand i hele verden, hvilket jo tydeligt viser, at det er rapperen selv, der står bag den betænksomme fødselsdagsgave.

Vi tager hatten af for Kanyes evne til at forære ekstraordinære gaver, der bliver vildere og vildere for hvert år.

Se med i galleriet, hvor ELLE har samlet nogle af de mest ekstravagante gaver, som Kanye har foræret til sin hustru gennem tiden. På listen kan ses alt fra vilde aktier til 1000 røde roser.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her