Der var selvfølgelig masser af kærlighed i luften på Valentine's Day den 14. februar 2019, og dette betød selvfølgelig, at flere kendisser delte deres kærlighed til deres bedre halvdel på Instagram.
Læs også: Kendall Jenner åbner op omkring sit forhold til Ben Simmons i nyt interview
Vi har udvalgt 10 af de sødeste, men også vildeste, opslag vi spottede hos kendisser på Instagram i anledningen af Valentine's Day...
Kylie Jenner
Hvis du følger Kylie Jenner på Instagram, så kunne du ikke undgå at lægge mærke til den store hjerteformede tunnel beklædt med røde roser, som Kylie blev overrasket med af sin kæreste, Travis Scott… Her kan man da tale om at gå all-in!
Hailey Bieber
De to turtelduer, Hailey og Justin Bieber, virker da i den grad nyforelskede, og Hailey Bieber missede selvfølgelig heller ikke muligheden for at erklære sin kærlighed til husbonden Justin Bieber i et instagram-opslag:
Miley Cyrus
I anledningen af Valentine's Day delte Miley Cyrus 6 ikke-set-før billeder fra sit og Liam Hemsworths ellers top hemmelige bryllup tilbage i december 2018, som altså også giver os et nærmere kig på hendes smukke Vivienne Westwood brudekjole...
Kim Kardashian
Kim Kardashian delte selvfølgelig også kærlighedserklæring til sin mand, Kanye West. Hendes opslag på sin Instagram-profil består af to ældre billeder af sig selv og Kanye – et hvor de kysser med en solnedgang i baggrunden, og et andet, hvor de begge har deres største smil på, som tydeliggører, hvor glade de er for hinanden:
Kanye gengældte da også i høj grad kærligheden til Kim. Så du den smukke entré hjemme hos Kimye, som var fyldt med roser i vaser med den spillende saxofonist, Kenny G, i midten? Hvis ikke du så den på Instagram, så har vi indsat den her:
Reese Witherspoon
Reese Witherspoon delte også en kærlighedserklæring til sin mand, Jim Toth, som hun har været gift med gennem 9 år:
Måske alle instahusbands i virkeligheden burde få et shout-out for det hårde arbejde, de gør for deres kærester...
Nicole Kidman
Selvom Nicole Kidman og husbonden, Keith Urban, har været gift i 13 år, så ser de stadig absolut nyforelskede ud på billedet, som Nicole lagde op i forbindelse med Valentine's Day:
Sophie Turner
Game of Thrones-stjerne Sophie Turner delte det smukkeste billede af sig selv og sin mand, Joe Jonas, stående foran et træ ved solnedgang:
Joe Jonas gengældte da også kærligheden til Sophie Tuner. Han valgte nemlig at holde surprise-fødselsdagsfest for Sophie (hun har først rigtig fødselsdag den 21. februar, så mon ikke det kom som en overraskelse?). Og grunden til at han holdte suprise-festen for hende på Valentine's Day er simpelthen den sødeste: ”My Valentine gets a surprise birthday party because she’s the fucking best”.
Courtney Cox
Selvom Courtney Cox stadig er ny i insta-gamet, så tøvede hun ikke med også at tage del i de mange kærlighedserklæringer på Instagram med tre billeder af sig og sin mand, som hun har været sammen med siden 2013:
Gisele Bündchen
Topmodellen Gisele Bündchem skulle selvfølgelig også dele sin kærlighed til Super Bowl-vindende mand, Tom Brady, med det sødeste billede af de to, der krammer på stranden:
Halle Berry
Halle Berry går en anden vej end de andre. For det er så sandelig også okay at være alene, i hvert fald hvis du spørger Halle Berry. Hun lagde nemlig på Valentine's Day et billede op sig selv i BH og brede sorte bukser med teksten: ”Be your own Valentine, ladies.”