Foto: All Over Press
Celebrity

Anna Wintour fylder 66 år - ELLE siger tillykke!

af Emilie Bech Zerlang 3/11/2015
Idag fylder verdenskvinden indenfor mode, Anna Wintour, 66 år. ELLE siger tillykke og sender en hilsen mod New York...

Hun har været chefredaktør for verdens mest prestigefyldte modemagasin - amerikansk Vogue - i 26 år, er indehaver af verdens mest berømte page, og så pryder hun ofte den røde løber i farvestrålende og blomstrede kjoler og solbriller i selskab med personer som Karl Lagerfeld, Mario Testino og verdens største topmodeller.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se også: ELLE december - nyt magasin på gaden nu!

Anna Wintour - en verdenskvinde inden for mode - fylder idag 66 år, og fra hele ELLE-redaktionen skal der lyde et stort tillykke. ELLEs chefredaktør, Cecilie Christiansen, sender en særlig hilsen til dagens fødselar:

"Myterne er mange om dagens 66-årige fødselar - der er som bekendt lavet en spillefilm om dem og hende, men en ting er sikkert: hun havde ikke siddet på modetronen så længe, hvis ikke det var fordi, at hun er en benhård forretningskvinde og en dygtig bladsnedker. Så herfra skal lyde et højt respekt og et stort tillykke til vel nok verdens mest berømte page og dagens fødselar; Anna Wintour."

Anna Wintour er født i England, hvor hun allerede i sine teenage-år fik en interesse for mode. Hun startede sin karriere indenfor mode hos det engelske magasin Harper's & Queen som personlige assistent, men stoppede hurtigt igen, da hun fik job på det amerikanske Harper's Bazaar i New York.

Læs også: Hilsen fra chefredaktricen: Fordi hun er Helena

Anna Wintours karriere nåede dog for alvor sit højdepunkt, da hun i 1988 kunne sætte sig i chefredaktør-stolen på verdens mest prestigefyldte modemagasin, amerikanskVogue. En stilling hun har beholdt lige siden, og som for alvor har formet hendes karriere indenfor mode- og magasinbranchen. Anna Wintour har altid været kendt for at have et helt særligt blik for mode og for at være god til at spotte yngre og up-coming designere.

Anna Wintour blev også en omdiskuteret dame, da en af hendes tidligere assistenter skrev bogen "The Devil Wears Prada", der efter sigende skulle omhandle Anna Wintour og hendes virke som chefredaktør på Vogue. Bogen blev senere filmatiseret med Meryl Streep i rollen som den "djævlske" chefredaktør.

Se også: Stjæl forsidestilen - bliv ligeså smuk som Louise P!

I 2009 var Anna Wintour så igen at finde på det store lærred, da hun blev omdrejningspunktet i dokumentarfilmen "The September Issue". En film der følger Anna Wintour og livet på Vogue under produktionen og klargøringen af årets største nummer - september-nummeret.

At Anna Wintour allerede har sat et tydelig præg på og i modebranchen, er der næppe nogen tvivl om, og her på ELLE-redaktionen er vi overbeviste om, at den ikoniske dame stadig har mange år tilbage i chefredaktør-stolen på Vogue. Fra ELLE-redaktionen skal der i hvert lyde et stort hurra og tillykke til Anna Wintour og hendes 66 år!

Vi har samlet en masse billeder af Anna Wintour og hendes altid farverige og stilfulde påklædning i galleriet nedenfor.

Psst... Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, 'swiper' du bare!

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her