Sådan får du flere likes på Instagram

Når du instagrammer, kan det være altafgørende for antallet af likes om du formår at skabe den rette vinkel, tagge med de rigtige hashtags og skabe det mest flatterende lys. Faktisk kan antallet af likes per billede ofte fordobles, hvis du følger et par simple guide-lines.

Læs også: Uffe Buchard: Instagram styrer 2014

Vi har samlet 10 tips til hvordan du får mest muligt ud af din Instagram-account og høster så mange likes som muligt for dine personlige billeder.

Læs med her og husk at følge ELLE på Instagram @elledanmark

1. Tag flere selfies: En analyse af over 1.1 millioner Instagram-billeder viser at billeder med dit ansigt på får 38 procent flere likes ift billeder uden ansigter på.
medina selfie

2. Begræns dig: Hvis du poster for mange billeder mindsker du antallet af likes per billeder. Sigt efter 2-6 billeder om dagen, fordelt så jævnt som muligt ud over dagen. Post aldrig to billeder med mindre end 15 minutters mellemrum.

3. Gå udenfor: Folk kan godt lide udendørs-billeder. Og er det solskin, så skyd dem helst omkring solopgang eller solnedgang, hvor det naturlige lys er smukkest. Et meget skarpt lys midt på dagen kan være uflatterende og fremhæve flere detaljer end du ønsker, hvorimod det bløde lys om morgenen og om aftenen giver dig en lækker glød og gør huden smukkere!elle redaktionen instagram guide

4. Brug aldrig dette hashtag: #Drunk er no-go på Instagram. Det vides ikke om det er Instagram der mindsker reachen på disse billeder eller hvad der er årsagen, men en undersøgelse viser at billeder med dette hashtag får 40% færre likes.

5. Brug ofte dette hashtag: #Nofilter er et ekstremt populært hashtag på Instagram og billeder tagget med dette får ca. 10% flere likes (selv hvis du lyver)

6. Det gyldne tal for antallet af hashtags: Ifølge det social-analytiske website Piqora.com, så er syv hashtags per billede det optimale antal. Hvis du bruger mere end dette, kan du nemt blive opfattet som en spammer. Kig forbi tagsforlikes.com for at finde frem til de mest populære hashtags indenfor forskellige kategorier.

7. Brug redigerings-apps og særlige filtre: Instagram kommer med en del præ-fabrikerede filtre, men vil du skabe nogle unikke billeder , så bør bruge andre redigeringsværktøjer end dem der standard følger med Instagram. De fleste top-bloggere bruger nemlig særlige apps til redigerede deres billeder, før de får lov til at blive delt på Instagram. Selvom de fleste holder deres små tricks hemmelige, kan vi anbefale apps'ne Afterlight og Photoshop, der kan gøre underværker ift. lys og farver!elle redaktionen instagram guide

8. Den rette vinkel kan være altafgørende: Får du taget billeder af dig selv, kan det være en fordel at få billedet skudt lidt nedefra, da det vil få dig til at se både højere og slankere ud. Hvis du ser behind-the-scenes billeder fra Vistorias Secret shows osv., ville du også kunne se, at de fleste af billederne er skudt i en vinkel nedefra og op.
guide instagram likes

9. Skab billeder i blå nuancer: Undersøgelser viser at billeder med blå nuancer får 24% flere likes ift billeder med røde og orange toner. Så fyr op for de misundelsesværdige snap shots af strand, pool og blå himmel, så skal likes'ne nok følge efter!

10. Brug de rigtige filtre: Amaro, Valencia, X-pro og det sort/hvide filter Willow får i gennemsnit langt flere likes end de øvrige filtre på platformen. Så prøv dig frem og vælg mellem disse filtre, alt afhængigt af lys, farver og stemning på det pågældende billede

....og husk at følge ELLE på Instagram @elledanmark :-)

elle danmark instagram likes guide

[Kilde: Cosmopolitan]

Set på Instagram: Dét spiser modellerne til morgenmad - brug pilene i galleriet for at se mere...

Sådan får du flere likes på Instagram

Relaterede artikler