Beautyskab
Foto: Kavian Borhani
Skønhed

CEO Aram Ostadian-Binai: Ved at ændre min hudplejerutine, har jeg haft mindre brug for foundation og concealer

Af Maria Frederikke Munch Thorgaard 23/02/2024
Vi besøgte CEO Aram Ostadian-Binai, og talte med hende om hendes beautyrutiner.

The Soulfuls-stifter og CEO Aram Ostadian-Binai køber parfumer som souvenirs, har altid en pincet i tasken og vælger gerne produkter efter, hvem der har skabt dem. Vi besøgte hende.

Hvad går du mest op i? Hud? Hår? Eller makeup?
Jeg tror, det startede med makeup, undervejs ændrede det sig til hår, og nu er det hud. Jeg bruger mest tid på min hud. Alle tre områder fylder meget, men på nogle måder er det hår, der fylder mest. Ikke altid det på mit hoved. Jeg siger altid, at dengang Gud delte hår ud, fik jeg meget af det. Udover håret på mit hoved, har jeg også mange hår i ansigtet og på kroppen, og det vokser hurtigt. Så mens andre måske fjerner det hver måned, skal jeg fjerne det hver tredje dag. Det har irriteret mig rigtig meget, og jeg har brugt mange penge på bl.a. laser, men over tid er det blevet en del af mig, og jeg har lært at acceptere det. F.eks. vokser jeg ikke mine arme længere. Jeg synes, at det er vigtigt at normalisere, at håret også er en del af den enkeltes skønhed.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
Aram Ostadian-Binai vælger ofte bevidst sine beautyprodukter efter hvem, der står bag. Derfor har hun en overvægt af produkter skabt af kvinder fra både ind- og udland.

Kan du sætte nogle ord på din hudplejerutine?
Jeg er blevet god til at rense min hud. Jeg føler, man sover dårligt, hvis huden ikke er renset. Det er som at gå i seng uden at have børstet tænder. Vågner jeg tidligt, renser jeg også huden om morgenen. Efter rens bruger jeg en mist, der frisker op og giver lidt ekstra fugt. Derefter serum – jeg har både et til morgen og aften, og jeg går gerne efter nogle, der indeholder C-vitamin. Jeg har også en øjencreme fra Rudolph Care, som jeg bruger efter serum – ikke kun omkring øjnene, men også på linjerne mellem næsefløj og læber. Tilslut dag- eller natcreme og SPF 30 eller 50 som sidste lag om dagen. Over årene er min hudplejerutine blevet lidt længere. Før var det blot at vaske huden og så komme creme på. Men jeg har omvendt heller ikke så meget brug for concealer og foundation, som jeg havde tidligere. Jeg synes, min hud er blevet flottere.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
Skin Ceuticals rens ’Simply Clean Gel’ står fast ved Aram Ostadian-Binais bruser, så hun nemt kan vaske ansigtet, når hun er i bad. Øjencremen ’Açai Eye Cream’ fra Rudolph Care bruger hun både omkring øjnene, inden hun kommer dagcreme på, men også på linjerne mellem næsefløj og læber.

Hvor springer du over?
Jeg springer bevidst foundation over, hvis jeg kan. Både for at passe på min hud, men også fordi det har været svært at finde en farvetone, der passer til min hud. Mange af de farver, der passer til min hudfarve, udgår ofte i Danmark. For nylig fandt jeg dog ud af, at Lancôme har en farve i deres 'Teint Idole Ultra Wear Care & Glow'-serie, der matcher min hud.

Hvilket type produkt har du flest af?
Conditioner eller hårkure – måske fordi jeg stadig søger efter noget, der virkelig passer til mit hår. Lige nu bruger jeg nogle fra Kérastase, og det tegner godt. Fordi jeg har mange krøller og tør hårbund, er jeg begyndt bruge serummet ’Resistance Sérum Extentioniste’ fra Kérastase. De dage, jeg bruger det, føles det som om, hårbunden rigtig kan trække vejret.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
I en kurv ved vasken opbevarer Aram Ostadian-Binai nogle af de produkter, der indgår i hendes faste daglige rutine såsom renseprodukter fra Naughty Alchemist og hårbundsserummet ’Resistance Sérum Extentioniste’ fra Kérastase.

Hvad har du i din taske?
Jeg har altid et læbeprodukt og en parfume. En del af mig er også den duft, jeg kommer med, så dufte betyder meget for mig. Derudover har jeg altid en pincet med mig.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
Åbner man Aram Ostadian-Binais taske, vil man altid finde et produkt til læberne, en pincet, så hun på hvilket som helst tidspunkt kan fjerne uønskede hår, og en parfume – gerne i rejsestørrelse, men det kan lige så vel være en i fuld størrelse, hun tager med sig.

Hvad er dit forhold til parfumer?
Jeg køber og bruger parfumer for at mindes forskellige situationer. I perioden fra min forlovelse til mit bryllup brugte jeg Chanels ’Coco Mademoiselle’. Det var bevidst, at jeg købte lige præcis den til anledningen. En tid, hvor jeg var meget i Barcelona, købte jeg Santa Eulalias ’Albis’, man kun kunne købe der. Jeg har også holdt 30-års fødselsdag og babyshower i Marrakesh, og der fik jeg Aesops ’Marrakech’ af mine veninder. Thierry Muglers ’Alien’ har jeg, fordi jeg har været en alien før … ikke af egen fri vilje, men jeg fik fremmedpas, indtil jeg fik et dansk pas, og den engelske oversættelse på passet er ’Alien passport’. Jeg endte med at blive rigtig glad for duften, og har genkøbt den jeg ved ikke hvor mange gange.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
For Aram Ostadian-Binai fungerer parfumer som souvenirs. Således minder Aesops ’Marrakech’ hende som at holde fødselsdag og babyshower i Marrakesh, og Thierry Muglers ’Alien’ hende om tiden før hun fik dansk pas, hvor hun havde fremmedpas – på engelsk oversat til ‘Alien passport’.

Hvilket produkt har fulgt dig længst tid?
Diors ‘Forever Skin Glow 24h Hydrating Radiant Foundation’ og ‘Diorshow Pump ’N’ Volume Mascara’. Børsten på mascaraen er virkelig fyldig, og den får det næsten til at se ud, som om jeg har fået sat ekstra vipper på. Selv da jeg i en periode kun gik efter veganske makeupprodukter, kunne jeg ikke gå på kompromis lige med den. Til hverdag er jeg dog blevet rigtig glad for Duff Beautys mascara.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
To af de produkter der har fulgt Aram Ostadian-Binai længst tid er en foundation og en mascara – begge fra Dior. Mascaraen ‘Diorshow Pump ’N’ Volume Mascara’ får det ifølge Aram Ostadian-Binai til at se ud, som om hun har fået sat ekstra vipper på.

Hvilke skønhedsbehandlinger får du fast?
Jeg får lavet negle hver 4.–5. uge hos Nathalie Hviid. Der er to steder jeg eksperimenterer lidt – det er med læbestifter og på mine negle. Jeg har haft blå læber og skrigfarver på mine negle. Jeg får ikke lavet nailart, men jeg kan have alt fra neonfarver til glazed donut (perlemor, red.), som jeg har lige nu. Mine børn er altid spændte på, hvad jeg vælger. Derudover får jeg fast formet mine bryn hver fjerde uge hos Beauty Avenue.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her