Cecilie Moosgaard
Foto: Kavian Borhani
Skønhed

Model og creative director Cecilie Moosgaard: ”Jeg får dagligt komplimenter for denne parfume”

Af Maria Frederikke Munch Thorgaard 11/01/2024
Vi besøgte model og creative director Cecilie Moosgaard, og talte med hende om hendes beautyrutiner.

Den 24-årige model og medgrundlægger af Lié Studio Cecilie Moosgaard er til nemme og hurtige rutiner, særdeles skødesløst hår og parfumer, man får komplimenter for. Vi besøgte hende.

Hvad går du mest op i hud, hår eller makeup?
Hud. Jeg skulle lige overveje, om det er hud eller makeup, men det er 100 procent hud. Jeg har siddet så ufatteligt mange timer i en makeupstol (qua jobbet som model, red.), men jeg har aldrig rigtig gået så meget op i det. I forhold til mit hår er jeg ret negligerende. Jeg klipper det selv. Min mor havde en hundekennel, så derhjemme lå der ofte hundesakse, som jeg lige har snuppet og klippet mig selv med. Jeg kan godt lide, at mit hår ikke er superpænt, det må godt være lidt slidt. Mit yndlingsprodukt til håret er en shampoo fra supermarkedet, der dufter rigtig meget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Foto: Kavian Borhani
Hår
Cecilie Moosgaard har et afslappet forhold til sit hår. Hun klipper det gerne selv – med en hundesaks – og vælger sin shampoo ud fra duften og ser helt bort fra, at den egentlig er til farvet hår.

Hvad gør du med din hud?
Jeg går mest op i at have en fin og velfugtet hud. Jeg bruger Weledas ’Skin Food’ og kommer aldrig til at gå væk fra den. Det er noget, jeg har taget med mig fra modebranchen, for det er altid ’Skin Food’, der står fremme hos makeupartisterne, når de skal lægge makeup. Jeg elsker den. Derudover renser jeg min hud hver aften med Biodermas micellar-rens.

Foto: Kavian Borhani
Beautyskab
Skabet på badeværelset vidner om Cecilie Moosgaards kærlighed til skønhed. Den grønne ’Skin Food’- creme fra Weleda er produktet, hun har genkøbt fleste gange, og fordi hun bruger den hver dag (og hendes kæreste også bruger den), holder den blot fire til seks uger.

Hvad er det vigtigste, dine år som model har lært dig?
At passe på min hud. Jeg har haft uren hud, og når man sidder i en makeupstol, er 16-17 år og har bumser og en pensel lige i ansigtet fire ud af syv dage, så er det hårdt, fordi man bliver så opmærksom på det. Og man bliver ked af det. Jeg tog medicin mod det af flere omgange, men det kom altid tilbage efter seks måneder, og desuden blev huden så tør af det. Nu tager jeg en særlig type p-pille, og har helt ren hud. Det betyder meget, at jeg ikke skal være nervøs og tænke over, hvordan min hud reagerer, hvis jeg spiser på en bestemt måde eller ikke får drukket nok vand. Derudover passer jeg på min hud ved at fjerne makeup hver dag, og ved ikke at komme for meget på den.

Foto: Kavian Borhani
Rejse
Når Cecilie Moosgaard rejser, har hun altid en ansigtsmist med sig, der er god at bruge i dårlig kabineluft. Denne fra Aesop har hun fået af en veninde. Det er også en veninde, der har anbefalet hende at købe den farvede dagcreme fra Huda Beauty, der ”giver glød og får huden til at se nærmest airbrushed ud”.

Hvad finder man i din taske?
En ekstra af de produkter, jeg har i mit skab. Så det er en concealer fra Glossier, en parfume fra Loewe, bryngel fra Glossier og altid en masse forskellige læbeprodukter. Glossiers ’Generation G’ kan man køre hen over læberne uden at bruge et spejl, og så ser det egentlig ok ud. Det passer mig godt og er det, der er kendetegnende for mine rutiner. Det skal være nemt og hurtigt.

Foto: Kavian Borhani
Taske
Den type produkt, Cecilie Moosgaard har flest af, er læbeprodukter. Det ses også på indholdet i hendes taske, der bl.a. tæller ’Homéoplasmine’-balmen fra Boiron, Cliniques ’Almost Lipstick Black Honey’ og Glossiers ’Generation G’, der ifølge Cecilie Moosgaard kan lægges på uden spejl.

Hvad er dit forhold til parfumer?
I mange år har jeg brugt Loewes ’001’, og den får jeg altid komplimenter for. At få at vide at man dufter dejligt, er det bedste kompliment, man kan få. Jeg bruger også Le Labos ’Santal 33’ og ’Another 13’. Før corona rejste vi (Cecilie og tvillingsøsteren Amalie Moosgaard, red.) meget til New York, og dér duftede alle af ’Santal 33’, så det gjorde vi også. Den får jeg også mange komplimenter for – på daglig basis faktisk.

Foto: Kavian Borhani
Parfume
Er der noget, Cecilie Moosgaard godt kan lide at få komplimenter for, er det hendes duft. Og det får hun efter eget udsagn på daglig basis, når hun går med en af Le Labos parfumer.

Hvad er det dyreste og det billigste produkt, du har?
Det billigste er måske min solpudder fra Rimmel. Den bruger jeg hver dag året rundt for at give ansigtet lidt farve. Det dyreste er mine parfumer.

Hvordan ser dit go to-makeuplook ud?
Til hverdag er det fugtig hud, concealer under øjnene, blush og solpudder. Derudover bruger jeg en bryngel og en vippebukker. Jeg sværger til Shiseidos øjenvippebukker, der har været udsolgt længe. Jeg har prøvet så mange forskellige, men ingen er lige så gode som den. Jeg bruger også rigtig gerne Huda Beautys ’Glowish Multidew’, der er en farvet dagcreme, som en makeupkyndig veninde har anbefalet mig. Den giver glød, og får huden til at se nærmest airbrushed ud. Og så altid en læbestift eller en form for læbeprodukt.

Foto: Kavian Borhani
Weleda
Spørger man Cecilie Moosgaard, er der stor forskel på vippebukkere og den bedste, der findes, er fra Shiseido. De to makeupsticks er fra Westman Atelier – et brand Cecilie Moosgaard er ”kæmpe fan af” og gerne vil prøve flere produkter fra.

Hvilket produkt har du senest købt?
Jeg har længe ledt efter Westman Ateliers blush, så den har jeg købt sammen med deres ’Face Trace Contour Stick’ i farven ‘Biscuit’. Jeg har fundet begge dele hos I Love Beauty i København. Jeg troede faktisk slet ikke, man kunne få det mærke herhjemme. Jeg kunne finde på at købe alt derfra, fordi det er så nemt at bruge. Jeg har arbejdet med Gucci Westman (makeupartist, red.) flere gange, også før hun lavede sit eget brand, og jeg har altid elsket det, for alt, hun laver, er bare så dewy og ’nemt’.

Lyt til ELLEs podcast 'Klædt På', som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.

Sponsoreret indhold

ELLE anbefaler

Redaktionens favoritter

/2023-10-12/dagmar.png

Frakke, House Of Dagmar, 6.310 kr.

Køb her
/2023-10-12/the-garment.png

Kjole, The Garment, 2.530 kr.

Køb her
/2023-10-12/manu.png

Stiletter, Manu Atalier, 3.020 kr.

Køb her
/2023-10-12/lie.png

Øreringe, Lie Studio, 1.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/second-female.png

Frakke, Second Female, 2.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/opera-sport.png

Top, Opéra Sport, 1.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/agolde.png

Jeans, Agolde, 2.450 kr.

Køb her
/2023-10-12/rotate.png

Nederdel, Rotate, 1.600kr.

Køb her
/2023-10-12/saint-laurent.png

Taske, Saint Laurent, 14.090 kr.

Køb her
/2023-10-12/atp.png

Støvler, Atp Atelier, 5.900 kr.

Køb her
/2023-10-12/corali.png

Halskæde, Corali, 6.000 kr.

Køb her
/2023-10-12/cnd.png

Neglelak, CND, 130 kr.

Køb her